tilbage Londonaftaler
Der blev indgået to vigtige aftaler i London ved afslutningen af Treårskrigen. Den første – Londonprotokollen – blev underskrevet den 2. august 1850 af England, Frankrig, Rusland, Sverige-Norge og – lidt senere – af Østrig. Det var samme dag som Danmark og Preussen/Østrig indgik en fredsaftale. Den anden aftale – Londonaftalen af 8. maj 1852 – fulgte op på den foregående protokol, og blev underskrevet af de samme lande plus Preussen.
I Londonprotokollen blev det slået fast, at helstaten Danmark skulle bestå med en fælles konge som regent. Dermed fik Preussen stillet stolen for døren af Europas stormagter, og nærmest truet til at trække sig ud af krigen. I Londonaftalen fra 1852 blev det bestemt, at prins Christian af Glücksburg skulle følge efter Frederik VII som konge af Danmark og Hertugdømmerne. På den måde blev den danske helstat igen bekræftet, men denne gang med Preussens accept. Til gengæld måtte Danmark love, at Slesvig ikke ville blive opslugt af kongeriget.
Med aftalerne i London ved afslutningen af Treårskrigen fik Danmark international opbakning, mens de slesvig-holstenske krav blev underkendt. Der var ingen interesse i et selvstændigt Slesvig-Holsten, der var tilsluttet Det tyske Forbund under preussisk ledelse. De europæiske stormagter ønskede ikke, at Preussen skulle opnå større magt. Det ville også kunne åbne for, at andre europæiske regioner kunne finde på at kræve løsrivelse. Det var ingen af stormagterne interesseret i.
