tilbage Flensborg Avis
"Det frieste medium i det Tyske Rige". Sådan blev Flensborg Avis betegnet under det nazistiske regime. Avisen havde siden 1920 været det danske mindretals vigtigste talerør, og kort før krigen havde den omkring 1.500 abonnenter i Sydslesvig og ca. 6.000 i Danmark. Avisen overlevede, mens fx den socialdemokratiske Flensburger Volkszeitung blev lukket i 1933. Andre som Flensburger Nachrichten blev rene nazistiske talerør.
Avisens redaktør var den nationalkonservative Ernst Christiansen, og det var ham der tegnede den redaktionelle linie. De lokale slesvig-holstenske nazister rettede i høj grad deres skyts imod ham. Først i 1940 - efter at Christiansen havde skrevet nogle kritiske artikler efter besættelsen af Danmark - blev avisen lukket en kort periode. Derefter blev Christiansen tvunget til at træde tilbage.
Som den eneste avis i det nazistiske Tyskland havde Flensborg Avis et vist spillerum i forhold til Propagandaministeriet. Det betød at der blev trykt artikler her, som ikke udkom i andre aviser i Tyskland. Dermed ikke sagt, at avisen frit kunne skrive, hvad den ville. Linien var - som udtrykt af korrespondenten i Berlin, Jacob Kronica - "Man lærer at tænke og tie". Den udstrakte selvcensur, hvor avisen undlod at skrive kritiske artikler om regimet, var nødvendig for at den kunne fortsætte.
I Berlin blev der foretaget en beregning af fordele og ulemper ved at lade avisen fortsætte. Den blev efter 1937 udelukkende skrevet på dansk og stort set kun læst af de dansksindede. Derfor var det begrænset hvor stor skade den kunne gøre. Omvendt kunne Flensborg Avis bruges til at vise det tredje riges tolerance over for de nordiske folk. Hvis avisen blev lukket kunne det skade forholdet til Norden, og det ønskede især det tyske udenrigsministeriet at undgå.
