v i m u . i n f o
Deutsche version

Påskemarchen © sdu

Påskemarchen var en tilbagevendende begivenhed op gennem 1980´rne. Det var en tradition, som gik tilbage til de store anti-atommarcher i 1960´rne. Hvert år i påsken samlede fredsbevægelsen mennesker for at demonstrere imod NATOs opstilling af atomraketter i Vesteuropa. Påskemarcherne blev gennemført i de større byer og ved NATO-anlæg, både i Danmark og i Slesvig-Holsten.

I Slesvig-Holsten blev der gennemført nogle store demonstrationer ved militærdepotet Kellinghusen ved Itzehoe. Nogle år var der omkring 11-12.000 mennesker som deltog.

Ved Meyn blev der holdt andre, mindre demonstrationer. Til gengæld var man udholdende og kreative. Den lokale afdeling ”Friedensgruppe Schafflund” mødte en gang om måneden op foran hovedindgangen til depotet for at aktionere for fred. Der blev også i 1986 opstillet et seks meter højt trækors som et symbol på det ukristelige i at føre krig. I påsken 1988 gennemførte ”omkring 200 overvejende unge mennesker” en 24-timers blokade af depotet, som det blev beskrevet i Flensburger Tagesblatt.

Fredsbevægelsen var et sammenrend af forskellige mennesketyper. Der var dog mange unge fra venstrefløjen, og der var flere kvinder end mænd som deltog i demonstrationerne. Fælles for deltagerne var en frygt for en altødelæggende atomkrig.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

sourceKilder
quotesCitater