v i m u . i n f o
Deutsche version

Danfoss © izrg

Danfoss i Nordborg på Als har i de senere år haft svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det samme har andre virksomheder i Sønderjylland. Problemet er, at landsdelen er et udkantsområde i Danmark, som det kan være svært at få danskere til at flytte til.

Til gengæld ligger området tæt på grænsen til Tyskland. Og i Slesvig-Holsten har der gennem mange år været en høj arbejdsløshed. Derfor burde det være muligt at hente tysk arbejdskraft til de danske virksomheder, men helt så enkelt er det ikke. Bureaukratiske og kulturelle forhindringer har været så stærke, at der ikke er kommet så mange tyske medarbejdere, som de sønderjyske virksomheder kunne ønske sig.

Det fik i 2004 Bitten og Mads Clausens Fond - Danfoss - til at skyde 10 mio. kroner i et forskningsprojekt. Man ville finde ud af, hvordan opbygningen af kompetenceklynger kunne øge samarbejdet på tværs af den dansk-tyske grænse. Virksomheder inden for samme branche skal sammen med forskere og uddannelsesinstitutioner forbedre grænsesamarbejdet. På den måde skal der produktudvikles og skabes arbejdspladser i grænselandet. Man er også interesseret i at finde ud af, hvad der begrænser grænsependlingen.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
multimediaMultimediemodul
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
imageBiografier
lexiconLeksikon
sourceKilder
metainfoForfatterens kommentarer
bibliographyLitteratur