tilbage Påskekrisen i marts-april 1920
Christian X valgte den 29. marts 1920 at afskedige regeringen, uden at den havde et flertal imod sig i Rigsdagen. I stedet indsatte han en midlertidig regering, som skulle gennemføre et nyt valg til Folketinget. Det skabte den alvorligste poliske krise i Danmark efter at parlamentarismen blev indført i 1901.
Påskekrisen var en kamp, hvor kongen forsøgte at sætte demokratiet ud af kraft. Det lykkedes ikke. Social-Demokraten skrev, at ”Kongen begaar Statskup” og fagforeningerne truede med generalstrejke. På den måde skulle kongen og hans støtter i den borgerlige opposition tvinges til at acceptere regeringens flertal i Rigsdagen. Kampmidlerne som fagbevægelsen tog i anvendelse var klart inspireret syd fra. I Tyskland blev et højre-statskup – det såkaldte Kapp-Putsch kup – bekæmpet i midten af marts 1920 af en omfattende generalstrejke.
Krisen udviklede sig til at blive en konflikt om regeringsformen i Danmark. Det blev en kamp for eller imod den parlamentariske styreform. Alle var efterhånden interesseret i at få løst krisen på en fredelig måde. Det skete ved, at der blev indgået et forlig om et midlertidigt forretningsministerium, der skulle gennemføre et nyvalg til Folketinget ud fra en revideret valglov. Påskekrisen førte på den baggrund til en styrkelse af parlamentarismen. De fire gamle partier og fagbevægelsen bakkede op bag det danske folkestyre, også i de værste kriseår i 1930´rne og under besættelsen. Kongen fik en klar melding om, at han skulle holde sig fra at træffe politiske beslutninger.
