v i m u . i n f o
Deutsche version

Dansksindede soldater © sdu

”Gør din pligt og kræv din ret”. Det var devisen for omkring 30.000 dansksindede slesvigere, som kæmpede på tysk side under Første Verdenskrig. Ved at gå i krig for Tyskland fulgte de opfordringen fra ledelsen af den danske bevægelse i Slesvig.

H.P. Hanssen-linien i den danske bevægelse gik stærkt ind for, at de dansksindede skulle følge den militære indkaldelse og deltage i krigen. Kun hvis man klarede sine forpligtelser kunne man kræve sine rettigheder. Det gjaldt både individuelt og kollektivt. Samtidig frygtede H.P. Hanssen for myndighedernes repressalier, hvis danskerne under krigen undlod at bakke op bag den tyske fosterstat.

Alt tyder på at de dansksindede soldater kæmpede på lige fod med deres tyske kammerater. Det ser ikke ud som om antallet af deserteringer blandt dem var væsentlig større end blandt andre soldater. Generelt identificerede de sig med deres enhed og ikke med deres nationalitet. Dog var der en tendens til, at det kunne være vanskeligere for dansksindede soldater at komme hjem på orlov, end det var for tyske soldater. Det kan skyldes en frygt for, at de ville gå over Kongeåen og i sikkerhed i Danmark.

Der er kendskab til omkring 2.500 mænd fra Nordslesvig, som valgte at flygte til Danmark. Det blev der ikke set mildt på af lederne fra den danske bevægelse – eller af deres soldaterkammerater. Det blev oplevet som illoyalt og som en trussel de danskere, der var tilbage i Slesvig. Det blev også opfattet som en mulig konsekvens, at Danmark ville blive angrebet, hvis for mange mænd flygtede over grænsen. Derfor blev der gjort meget for at forhindre deserteringer.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

sourceKilder
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer