v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Den "blodige søndag i Altona" © izrg

Valgkampene, der gik forud for de fremtrukne rigsdagsvalg den 31. juli 1932, forløb blodigere end nogensinde før. Årsagen til den anspændte stemning var rigspræsident Paul von Hindenburgs ophævelse af forbuddet mod det nationalsocialistiske SA. Også i industribyen Altona, der indtil 1937 hørte til provinsen Slesvig-Holsten, var situationen højspændt. I ugevis havde der været svære kampe mellem SPD- KPD- og NSDAP-tilhængere. Den 17. juli arrangerede 7.000 SA-folk - med politiets godkendelse - en demonstration gennem det ?røde? Altona. Det kom til gentagne provokationer og slagsmål mellem SA-folk og KPD- og SPD-tilhængere og andre forbipasserende. Efter en voldsepisode indledt af Altonas 1. SA-stormtropper faldt der skud; to SA-folk døde og tre andre blev såret. Gerningsmændene flygtede. De tilkaldte politibetjente - der var kun indsat 200 -troede, de blev beskudt fra tagene og skød mod alt: mod gaden, vinduer, døre og tage. To betjente blev såret, 16 mennesker - de fleste havde intet med urolighederne at gøre - blev dræbt. Ved den efterfølgende gennemsøgning af flere bygninger blev 90 personer arresteret - overvejende KPD-tilhængere.

Den 8. maj 1933 begyndte den første retssag vedrørende den ?blodige søndag? ved en særdomstol i Altona. Det var ikke lykkedes politiet at pågribe en eneste af skytterne. Tre måneder efter nazisternes magtovertagelse fik de anklagede frataget deres grundlæggende rettigheder, dommer og anklager var forudindtagede, og forsvarerne kunne dårligt nok få aktindsigt. Fra første færd stod det fast, at dødsstraf var ?nødvendigt? for at ?hævne? de to døde SA-folk. Anklagere, eksperter og politiet forfalskede bevismaterialet, og en række tvivlsomme vidner afgav deres udsagn. Den 2. juni 1933 blev fire personer dømt til døden for meddelagtighed i mord. Seks andre anklagede blev idømt flerårige fængselsstraffe; tre blev frifundet, men blev af politiet sendt i en koncentrationslejr. Det var umuligt at appellere, benådningsansøgninger blev afvist af indenrigsminister Hermann Göring (NSDAP). Dommene blev eksekveret den 1. august 1933 ved halshugning i Altonas fængsel. Dommene blev først omstødt i 1992.

En af de henrettede var den kun 19-årige blikkenslager Bruno Tesch. Siden 1931 havde han været medlem af KPD. Under den blodige søndag i Altona blev han såret under et håndgemæng med nogle SA-folk og senere anholdt af politiet sammen med andre beboere. I fængslet skrev han breve og en fængselsdagbog. Igen og igen bedyrede han sin uskyld - det lod til, at han aldrig mistede håbet om, at han ville blive mødt med retfærdighed. Det var en fejltagelse. Alene beskyldningen om, at han havde haft kendskab til gerningsmændene, resulterede i dødsstraf. Dommen var et justitsmord.

Afskedsbrevet, som Bruno Tesch skrev til sin mor, er bevaret:

Altona, d. 1. august 1933 Min kære moder! Nu er det kommet så vidt. Benådningen er afvist. Når du modtager dette brev, lever jeg ikke længere. Kære moder, at jeg skulle berede dig sådan en sorg, smerter mig dybt. Du kan slet ikke forestille dig det. Jeg beder dig fra hjertet, tage det ikke så tungt. Gør det (ikke) af kærlighed til mig. Se, jeg selv tager det heller ikke tungt. Vi taler roligt med hinanden, betjentene er meget venlige. Jeg har kager og tobak, alt hvad jeg ønsker mig. Kæreste moder, jeg beder dig, overvind dette for min skyld. Du skal leve videre, så du kan bringe min uskyld for dagens lys. Det er min sidste arv til dig. Du må bringe det for en dag, hvilket hæsligt justitsmord jeg er udsat for. Ved du hvad? Jeg har i den forløbne uge haft en fornemmelse af dette, så derfor ville jeg så gerne have et dejligt brev fra dig. Det er mig en trøst, at jeg nåede at få dit brev. ? Genoptagelsen af min sag er netop blevet afvist. Lev vel kære moder, nu er klokken fem. Om en halv time er mit hjerte holdt op med at slå. Vær rigtig tapper, det er jeg også. Jeg vedlægger begrundelsen (2 stk.). Lad ikke sagen hvile. Hjertelige kys Din eneste søn Bruno

Se også:

Paul von Beneckendorff und von Hindenburg
Kommunistische Partei Deutschlands (KPD) (Tysklands Kommunistiske Parti)
Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP) (Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti)
Hermann Göring
Blutsonntag
SA Sturmabteilung (SA's stormdivision)

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
videoVideo
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier
lexiconLeksikon