v i m u . i n f o
Deutsche version

Nazistisk kunst © izrg

NS-kulturpolitikken krævede realistisk-heroisk kunst og bandlyste bl.a. den ekspressionistiske kunst som "entartet" (degenereret)

Kunstnere og kulturarbejdere blev i begyndelsen af NS-styret stillet over for rivaliserende institutioner og holdninger. Rigets propagandaminister, Joseph Goebbels, konkurrerede med NSDAP´s chefideolog, Alfred Rosenberg, men også føreren for "Deutschen Arbeitsfront" (DAF), Robert Ley, blandede sig. I september 1933 skabte Goebbels et "Reichskulturkammer" inden for sit eget ministerium og med sig selv som præsident. I modsætning til Rosenberg satte Goebbels i et vist omfang pris på moderne kunst, især de to nordtyske ekspressionister, billedhuggeren og forfatteren Ernst Barlach og kunstmaleren Emil Nolde. Man udstillede stadigt moderne kunst i 1933, også i Kiel.

Til sidst afgjorde Hitler personligt striden om ekspressionismen. På rigspartidagene i 1933 og 1934 udtalte han sig endnu ikke entydigt i konflikten mellem Rosenberg og Goebbels, men den 11. september 1935 afviste han endegyldigt den moderne kunst. Goebbels ændrede kurs og forfulgte nu ivrigt den moderne kunst, der fra da af blev bandlyst som "entartet" (dekadent). Højdepunktet for den nye kunstpolitik var vandreudstillingen "Entartete Kunst" [mere] [mere], der åbnede i München den 19. juli 1937 og var placeret som en kontrast til den samtidige "Großen Deutschen Kunstausstellung". Blandt de udstillede værker var beslaglagte billeder fra Kunsthalle i Kiel og Behnhaus i Lübeck, og der var værker af Barlach og Nolde og Friedrich Peter Drömmer, ekspressionisten fra Kiel. I Lübeck lykkedes det den forhenværende museumsdirektør, Karl Georg Heise, der var jaget af stillingen i 1933, at redde tre klinkbrændte figurer, der var bestemt til Katharinenkirkens facade, bl.a. "Den blinde Tigger". Men alene Behnhaus i Lübeck mistede sammenlagt 23 malerier, seks skulpturer, og 245 tryk og tegninger.

NS-kulturpolitikken forlangte og støttede "naturlig skønhed" og "renhed", f.eks. i form af realistisk-heroisk kunst, der relaterede til "hjemstavnen og jorden" og "det nordiske menneske". Den slesvig-holstenske hjemstavnskunst, der var udviklet i det 19. århundrede og stort set var upåvirket af modernismen, forblev uantastet: landskabs- og kystmalerier udført med traditionelle teknikker var velkomne. Mange kunstnere tilpassede sig med succes, som Heinrich Eduard Linde-Walther eller Wilhelm Petersen. Kulturarbejdernes tilpasningsmønster udviste en betydelig spændvidde: fra den villige underkastelse, der mange gange ytrede sig i en parathed til at gå nationalsocialisternes ærinde, over de "påkrævede" tilpasningsgreb til en "indre emigration". Imidlertid, som det kan ses af eksemplet Nolde, var ikke alle udstødte samtidigt NS-modstandere. Også grafikeren A. Paul Webers [mere] levned var flertydigt.

Inden for litteraturen havde de nationalistiske repræsentanter for hjemstavnskunsten (ny) succes. Andre forfattere tilpassede sig tidsånden og skrev ufarlig triviallitteratur til aviserne, bogmarkedet, teater og film. Også her viste virkeligheden sig varieret, men blivende litterære værker blev der ikke forfattet. "Utyske skriverier" af kritikere, jøder eller politiske modstandere blev brændt, også i Slesvig-Holsten. Scenekunsten blev underkastet ensretningen, og personalet blev udrenset. Hjemstavnsbaserede komedier og klassikere dominerede sammen med åndløs, romantisk underholdning.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Det nazistiske styre
Kunst og kultur
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
audioDidaktiske overvejelser
audioTillægsmateriale
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
imageBiografier
bibliographyLitteratur