v i m u . i n f o
Deutsche version

Det tyske angreb © sdu

Tidligt om morgenen den 9. april 1940 blev Danmark angrebet af tyske tropper. Det kom uventet og uden varsel. Derfor valgte den danske regering og kongen at kapitulere kort efter.

Tidligt om morgenen den 9. april 1940 blev Danmark besat af tyske tropper. Det kom som et uventet chok. Godt nok havde man i dagene forinden kunnet se, hvordan tyske krigsskibe sejlede nordpå. Man kunne også følge med i, at tyske tropper blev samlet lige syd for grænsen. Alligevel troede regeringen og forsvaret, at det kun var Norge, som stod for skud. Der var kun nogle flyvepladser og måske et par havne i Danmark, som kunne interessere Hitler-tyskland. Det troede man.

Danskerne fik en brat opvågning. Krigsflyvere svævede i luften og smed flyvebladet 'Oprop' ned, med en opfordring til befolkningen om at forholde sig i ro. Angrebet begyndte kort før kl. 4 om morgenen, og to timer senere besluttede regeringen og Kongen at kapitulere. Kort efter opfordrede de befolkningen til 'korrekt og værdig Optræden' og til at undlade enhver modstand.

Den hurtige kapitulation gav grobund for en række spekulationer om konspiration og forræderi. Realiteten var, at det militære forsvar var ude af stand til at modstå det toptunede tyske angreb. Formålet med det danske forsvar var at markere den danske neutralitet - ikke at trænge de tyske tropper tilbage. Alligevel mente mange, at det ville have været bedre for landets omdømme, hvis modstanden havde varet noget længere. Den opfattelse har især været gældende efter krigen.

Danmark blev besat af strategiske grunde, og Tyskland havde ikke noget udestående med den lille nabo mod nord. I årene forud havde den danske regering slået ned på alt, der kunne provokere i Berlin. Man ville forhindre, at Hitler fik et alibi til at angribe. Det var da også først omkring den 1. marts 1940 at det blev besluttet, at også Danmark skulle besættes under opration Weserübung. På den måde ville Hitler forhindre, at Danmark lå åbent for en senere allieret besættelse, som kunne presse Tyskland fra nord.

Det syddanske område var meget direkte involveret i angrebet. Der var i alt ca. 30.000 tyske tropper som overskred grænsen til Danmark. En infanteridivision gik over ved Kruså, for at rykke op gennem Østjylland. En anden styrke skulle fra Padborg og Rens besætte det vestlige og midterste af Jylland. Det betød, at 11 ud af de 16 danskere, som mistede livet den 9. april 1940, blev dræbt i Sønderjylland. Her fortsatte kampene desuden et par timer efter den danske kapitulation, fordi forbindelsen til København var blevet afbrudt.

På Fyn lagde tyske troppetransportskibe til i flere byer omkring kl. 4 om morgenen. Middelfart, Nyborg og Assens blev besat hurtigt for at sikre de vigtige knudepunkter over Store Bælt og Lille Bælt. Besættelsen her fandt sted uden kamp. Det var afgørende for angrebets gennemførelse, at det gik hurtigt og uden alvorlige kampe. Ellers kunne fremstødet mod Norge blive forsinket, og et allieret modangreb kunne forventes.

Blandt det tyske mindretal, blev angrebet på Danmark overvejende hilst velkommen. Det skabte en klar og umiddelbar forventning om, at Sønderjylland - Nordschleswig - ville komme 'Heim ins Reich'. De tyske tropper blev derfor modtaget med jubel og flag af mange fra det tyske mindretal, ligesom hagekorset blev hejst mange steder i landsdelen. Det dansksindede flertal opfattede dette som forræderi mod Danmark. Oplevelsen ulmede gennem hele besættelsen, og det var et vigtigt punkt i det moralske opgør efter krigen.

Den 9. april 1940 har en særlig status i dansk historie. I årene efter krigen blev sloganet 'Aldrig mere 9. april' brugt flittigt, især i debatten op til Danmarks indmeldelse i Nato. Mange regner fortsat Stauning-Munch regeringen som skyldige i at have ført en naiv neutralitetspolitik, der nærmest bad Hitler-tyskland om at angribe. Problemstillingen er mere kompliceret end som så. Omvendt må angrebet og besættelsen betragtes som et nederlag for den førte politik i årene op til besættelsen.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Krig og besættelse
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer




videoVideo