v i m u . i n f o
Deutsche version

Befrielsen af Danmark © sdu

Om aftenen den 4. maj 1945 blev det bekendtgjort i BBC´s radioudsendelse, at Tyskland havde kapituleret i Holland, Nordvesttyskland i Danmark fra den følgende dag kl. 8. I den følgende uge ind til de britiske tropper ankom, var der stor usikkerhed om, hvordan tilbagetrækningen ville forløbe. Der var dog kun få problemer, da de tyske soldater marcherede tilbage til Tyskland, fordi ønsket om fred var stort hos alle.

Kapitulationen i Schleswig-Holstein, Danmark og Holland blev aftalt om aftenen den 4. maj 1945. Det skete mellem Storadmitral Karl Dönitz og feltmarskal Bernard Montgomery, og den gjaldt fra den følgende dag kl. 8. Kapitulationen fandt sted efter, at de tyske tropper gennem mange måneder havde været hårdt presset på øst- og vestfronten.

Den 2.-3. maj kapitulerede Hamburg, og kort efter nåede de britisk-amerikanske tropper frem til Lübeck og Wismar. Dermed blev Schleswig-Holstein afskåret. Dönitz blev på den måde lukket inde i sit hovedkvarter ved Flensburg. Den 3. maj blev der afholdt et møde på marinestationen i Murvik ved Flensburg. Dönitz havde indkaldt de tyske politiske og militære ledere i Holland, Danmark og Norge. Den Rigsbefuldmægtigede i Danmark, Werner Best, argumenterede for en kapitulation uden kamp. Det synspunkt bakkede den nyudnævnte tyske udenrigsminister, Schwerin von Krosigk, og rustningsminister, Albert Speer, op bag.

Den militære øverstbefalende i Danmark, general Georg Lindemann, var sammen med de militære ledere fra de øvrige besatte lande imod en sådan fredelig afslutning på krigen. På mødet er Lindemann citeret for at have udtalt: "Kom De kun til Nordslesvig hr. storadmiral, så lukker vi flaskehalsen til og udkæmper krigens sidste anstændige slag her". Tilsvarende havde han i midten af april måned bekendtgjort, at han ville forsvare Danmark "… imod ethvert angreb, fra hvilken side det end måtte komme, til sidste patron og sidste åndedrag".

Med kapitulationen forhindrede Dönitz, at byerne i Schleswig-Holstein blev bombet yderligere. I de sidste krigsmåneder blev angrebene intensiveret, idet Montgomery foretog massive luftoperationer før sin fremrykning. Hvis krigen var blevet fortsat, ville især byerne i Schleswig-Holstein være blevet ramt endnu hårdere.

Samtidig betød kapitulationen, at Danmark stort set slap fri af krigen. Den stoppede så at sige lige uden for døren. Fra Als og langs Flensborg Fjord kunne sønderjyderne følge med i de allierede angreb på Flensburg i de sidste dage før freden. Der var også i de sidste krigsdøgn adskillige allierede overflyvninger i Sønderjylland og enkelte angreb på tyske mobile styrker. Samtidig kunne beboerne langs Lillebælt observere, at tyske krigsskibe sejlede nordpå. Væk fra angrebene på de nordtyske havnebyer.

Frihedsbudskabet 4. maj vakte åbenlys jubel over hele Danmark, men det var samtidig overgangen til nogle meget usikre døgn. Kapitulationen i Holland, Nordvesttyskland og Danmark skete til den 21. britiske Armégruppe, men det var først omkring den 8.-9. maj, at britiske soldater kom til Danmark. General Lindemann, der var imod en fredelig kapitulation, ville ikke overgive sig til den selvbestaltede danske modstandsbevægelse. Det førte til flere højspændte situationer.

I Sønderjylland var faren størst. Den danske modstandsbevægelse gik straks i gang med opgøret med det tyske mindretal. Således blev 50-60 interneret på den tyske skole i Gråsten. Blandt disse var både mindretallets leder Jens Møller og den danske nazistleder Frits Clausen. Sidst på eftermiddagen den 5. maj gik tyske marinesoldater til angreb for at befri de internerede. Hvis ikke lokale modstandsledere, den lokale kommandant og Jens Møller havde grebet ind, kunne tabstallene være blevet høje. Samtidig marcherede hovedparten af de tyske soldater gennem Sønderjylland i dagene efter kapitulationen på marchen tilbage til Tyskland.

Både den tyske værnemagt i Danmark og den danske modstandsbevægelse ventede dermed blot på, at de britiske tropper skulle komme, så kapitulationen kunne gennemføres. Tilbagetrækningen forløb da også roligt, og der er kun få eksempler på sammenstød. Det skyldes mest, at den militære disciplin blandt de tyske soldater blev opretholdt, og at kommandanterne bevidst søgte at undgå konfrontationer.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Krig og besættelse
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
audioDidaktiske overvejelser
audioTillægsmateriale
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
sourceKilder
quotesCitater
imageBiografier
lexiconLeksikon
bibliographyLitteratur