v i m u . i n f o
Deutsche version

Barschel-affæren © izrg

Næppe nogen anden skandale har i Forbundsrepublikkens historie vakt så stor opmærksomhed som Barschel-affæren i 1987.

Knap en uge før det slesvig-holstenske Landdagsvalg i september 1987 bragte tidsskriftet Spiegel en artikel med titlen "Waterkantgate". Den handlede om beskidte metoder i valgkampen. En anonym kilde fortalte i detaljer om rævestreger rettet imod SPD´s spidskandidat Björn Engholm - CDU skulle ulovligt have undersøgt skattedokumenter og ladet en detektiv holde øje med oppositionslederen. Det lugtede af skandale, og Spiegel sammenlignede med Watergate-affæren, der havde rystet såvel USA´s tidligere præsident Nixon som det amerikanske demokrati. Den slesvig-holstenske ministerpræsident Uwe Barschel tilbageviste alle anklager.

Den 12. september - dagen før valget - forlød det på radiostationen NDR2, at Spiegel påstod, at Barschel personligt havde igangsat intrigerne. Kronvidnet var en pressesekretær ved navn Reiner Pfeiffer. Barschel indkaldte oprørt til en pressekonference, hvor han igen henviste til det absurde i anklagerne.

Ved valget den 14. september blev SPD ganske vist Landdagens største parti med 36 mandater, men CDU og FDP rådede tilsammen over 37 pladser - Karl- Otto Meyer (SSW) sad på den sidste plads. De to blokke stod lige. I første omgang forblev ministerpræsident Barschel på posten. Den 18. september stod han frem foran medierne i over tre timer, mens TV-stationen N3 transmitterede direkte. Barschel erklærede, at alle Pfeiffers påstande var usande. Han henviste til edsvorne erklæringer fra 8 medarbejdere. Og endeligt udtalte han: ". giver jeg jer, giver jeg borgerne i delstaten Slesvig-Holsten og hele den tyske befolkning mit æresord, jeg gentager: jeg giver jer mit æresord på, at anklagerne rettet imod mig er ubegrundede!" Men mistilliden til Barschel tog fortsat til.

Den 25. september meddelte den hårdt pressede ministerpræsident sin afgang. Barschel påtog sig det "politiske ansvar", selv om tingene var foregået "uden hans medvirken og medviden". I Landdagen blev man enige om et omvalg og nedsættelsen af et undersøgelsesudvalg. Under udvalgets opklaringsarbejde kom nyheden om Barschels død den 11. oktober. To Stern- journalister havde fundet Barschel død i badekaret på et hotel i Geneve. Dødsårsagen var ifølge de schweiziske efterforskere en medicinforgiftning.

Barschel-affæren fik voldsomme konsekvenser for delstaten Slesvig-Holsten. Stemmeflertallet i Landdagen forskød sig grundlæggende i maj 1988, hvor SPD vandt det absolutte flertal med 54,8 % af stemmerne. CDU gik tilbage til 33,3 % - deres dårligste resultat siden 1954 - FDP og de Grønne kom slet ikke ind. Den nye landdag valgte Björn Engholm som ministerpræsident, og hans regering tog fat på sit politiske reformprogram, der omfattede alle delstatspolitiske områder. Magtmisbrug blev også et tema - vigtige poster som f.eks. ledelsen i delstatsrevisoratet blev udtrykkeligt besat med repræsentanter fra andre partier. I 1989/90 udarbejdede et særligt udvalg i Landdagen under ledelse af SPD-gruppens formand, Gert Börnsen, et udkast til en ny delstatsforfatning, som blev enstemmigt vedtaget i maj 1990. Den styrkede oppositionens rettigheder og arbejde, idet regeringen fra nu af skulle garantere aktindsigt. Ministerpræsidentens embedsperiode har fra da af været bundet til valgperioden, Landdagen kan nu opløse sig selv, og for nylig kom retten til folkeafstemninger, mens ligestilling og mindretalsbeskyttelse er nationale mål. Endeligt vedtog Landdagen også en ny lov vedrørende undersøgelsesudvalg med klare procesregler og vidtgående rettigheder.

Valget i 1992 bragte en vis normalisering med sig. CDU opnåede 33,8 % af stemmerne, SPD gik tilbage til 46,2 %, FDP kom ind i parlamentet med 5,6 %, de Grønne kom lige netop ikke ind med 4,97 % af stemmerne, og SSW beholdt deres ene plads. Den egentlige overraskelse var det højreekstremistiske DVU, som med 6,3 % af stemmerne gjorde deres indtog i Landdagen. Engholms regering fortsatte med et knebent absolut flertal.

I starten af marts 1993 vendte fortiden pludselig tilbage. SPD-politikeren Günther Jansen fortalte, at han havde samlet en stor sum kontanter i en skuffe og givet dem til Reiner Pfeiffer. I forbindelse med denne "skuffe- affære" trak Björn Engholm, der i mellemtiden også var blevet landsformand og SPD´s kanslerkandidat, sig tilbage.

"Waterkantgate-affæren", som forandrede den politiske kultur i Slesvig- Holsten så gennemgribende, er selv her 20 år efter ikke blevet fuldstændigt opklaret. Der fremkommer til stadighed nye og ofte tvivlsomme gisninger.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Politik i regionen
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
audioDidaktiske overvejelser
audioTillægsmateriale
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
audio Audio
imageBiografier
bibliographyLitteratur