Den offentlige forvaltning
Den offentlige forvaltning er grundlæggende bygget op på samme måde på begge sider af grænsen. Det er et hovedprincip, at flest mulige offentlige serviceydelser skal udføres så tæt på borgerne som muligt. At det er kommunerne og Kreis´ene som borgerne løbende er i kontakt med. Det er derimod sjældent at borgerne har direkte forbindelse med det nationale niveau i Danmark og delstatsmyndighederne i Slesvig-Holsten.
Et andet vigtigt hovedprincip som gælder på begge sider af grænsen er det kommunale selvstyre. Langt tilbage i tiden har det lokale selvstyre været kendetegnende, og det er forsøgt videreført op til nutiden. Begrundelsen for selvstyret er, at det er vigtigt for demokratiet at borgerne deltager aktivt i de beslutninger, der berører dem. Det skal være muligt at vælge lokale repræsentanter, som træffer beslutninger på borgernes vegne. Og som man kan stemme ud, hvis man er utilfreds med dem.
Der er også en forventning om, at det lokale selvstyre er den mest effektive forvaltningsform. De mennesker som er tæt på de kommunale ydelser er også bedst til at vurdere, hvad der er behov for. Men det er under forudsætning af, at de lokale beslutninger har direkte konsekvenser. I Danmark betales en kommunalskat, der i princippet er bestemt af det lokale serviceniveau. Reelt fører de nationale myndigheder dog en streng kontrol med kommunernes økonomi, og svarer herved en del til forholdene i Slesvig-Holsten. Her styres kommunernes udgifter ovenfra af de centrale myndigheder på delstats- og forbundsniveau, og der betales ingen særskilt kommuneskat.
I Danmark var der indtil 1970 en myriade af små landsogne, med hver deres lille sognebestyrelse. Det var den mindste forvaltningsenhed. Ofte var der ingen professionelt uddannede medarbejdere til at tage sig af forvaltningsopgaverne. De fleste bestod kun af en enkelt landsby og det nærmeste opland. Sognene er der stadig som kirkesogne med hver deres menighed, men har i dag ingen forvaltningsmæssig betydning.
I Slesvig-Holsten har der også op gennem historien været mange små sognekommuner – de såkaldte Gemeinden eller Kirchengemeinden. Efter 1973 var der fortsat 1.128 tilbage i delstaten og der var fortsat mere end 12.000 folkevalgte i sognekommunerne. Sognekommunerne eksisterer stadig, men de indgår normalt i fællesskaber med andre Gemeinden i de såkaldte Ämter.
Den 1. april 1970 blev gennemført en meget omfattende kommunalreform i Danmark. Sognene blev erstattet af 275 primærkommuner og 14 amtskommuner. I den nuværende Region Syddanmark var der i alt 77 kommuner, og Fyns, Sønderjyllands, og Ribe Amt var i regionen, sammen med den sydlige del af Vejle Amt. Kommunalreformen var samtidig en forenkling, idet den tidligere opdeling mellem landkommuner/sogne og købstadskommuner blev sløjfet. De nye kommuner skulle udføre en lang række opgaver, blandt andet vedrørende skoler, daginstitutioner og tildeling af offentlig forsorg. Amtskommunernes vigtigste opgave var at drive sygehusene, gymnasieskolerne og de større regionale veje.
I Slesvig-Holsten blev der i første halvdel af 1970´rne gennemført en reform af de små kommuner og af kredsene. Det skete ud fra de samme overvejelser, som lå til grund for kommunalreformen i Danmark. Men i Slesvig-Holsten blev kommunerne lagt sammen ud fra et frivillighedsprincip, og der blev kun omkring 18 % færre sognekommuner ved reformen. Kredsene blev skåret ned fra 17 til 11 ved at nogle af de tidligere småkredse blev lagt sammen. Forvaltningsopdelingen i Slesvig-Holsten og Danmark minder om hinanden, men kommuner og kredse i Slesvig-Holsten er mindre end de tilsvarende kommuner og amtskommuner i Danmark. I 2007 blev der gennemført en ny omfattende forvaltningsreform i Danmark. I Syddanmark er der kun 22 kommuner tilbage, og de har fået tildelt flere opgaver, som amterne havde tidligere. Sygehusene er regionernes afgørende hovedopgave, og de har desuden opgaver vedrørende regional planlægning.
I Slesvig-Holsten blev der også gennemført en reform i 2007, så sognekommunerne er tvunget til at slå sig sammen i Ämter med mindst 8.000 indbyggere. Det diskuteres desuden om antallet af kredse i delstaten skal skæres ned til fem.
