v i m u . i n f o
Deutsche version

Politik og politikere © sdu

De borgerlige partier står forholdsvist stærkt i Slesvig-Holsten og Syddanmark. CDU har en stor del af efterkrigstiden haft den afgørende indflydelse i Landdagen og i Kreisene, og Venstre har stået tilsvarende stærkt i kommuner og amter.

Den politiske udvikling i Slesvig-Holsten og Syddanmark har på mange måder været lig hinanden i efterkrigstiden. I begge områder har der været flere stemmer på borgerlige partier, end det har været tilfældet i den øvrige del af landene. Men der er alligevel også store forskelle, ikke mindst i perioden siden slutningen af 1980´rne.

Slesvig-Holsten udviklede sig efter krigen til at blive en sikker konservativ bastion. CDU havde ministerpræsident-posten i delstaten i hele perioden fra 1950 til 1988. Det var kun i den første periode 1947-1950, hvor Herman Lüdemann og Bruno Diekmann afløste hinanden som ministerpræsidenter, at SPD havde flertal i Landdagen i Kiel. De følgende 38 år sad CDU solidt på magten. Det markerer et stort skifte i forhold til få årtier tidligere, hvor Slesvig-Holsten blev regnet som en rød højborg i Tyskland.

Friedrich-Wilhelm Lübke var ministerpræsident 1951-54 og han blev efterfulgt af partifællen Kai-Uwe von Hassell, der havde posten frem til januar 1963. Begge var overbeviste konservative, og von Hassell havde tæt kontakt partitoppen. CDU-ledelsen i Slesvig-Holsten nød på den måde godt af det tyske ”Wirtschaftswunder”, som i høj grad blev tilskrevet den tyske forbundskansler, Konrad Adenauer og CDU.

Helmut Lemke og Gerhard Stoltenberg var ministerpræsidenter i perioderne 1963-1971 og 1971-1982. Også de var CDU´ere af den gamle skole, der lagde vægt på traditionelle værdier, og ingen af dem lod sig påvirke af SPD´s krav om Ostpolitik og politisk dialog. Polariseringen mellem CDU og SPD var især skarp op gennem 1970´rne, men skyldtes ikke blot det konservative flertal i Landdagen. Oppositionen under Joachim Steffen og Klaus Matthiesen førte i perioden 1966-1983 en temmelig uforsonlig venstrefløjspolitik, der harmonerede dårligt med CDU´s mål. Det er bemærkelsesværdigt, at CDU beholdt flertallet i Slesvig-Holsten efter at SPD med Willy Brandt overtog kanslerposten i Tyskland i 1969. En post som SPD under Helmut Schmidt havde frem til 1982.

I Syddanmark har de fire amter været præget af det liberale parti Venstre gennem hele perioden. Venstre og Konservative har i perioder har haft flertal i amtsrådene i Ribe og Sønderjylland, og Vestre har siddet tungt på amtsborgmesterposterne i regionen i stort set alle årene fra 1970. Senest havde Fyn dog en konservativ amtsborgmester i to perioder. Og ved valgene til Folketinget har der tillige været forholdsvis flere borgerlige stemmer i Syddanmark, end i resten af landet. Ved det første valg i Region Syddanmark i november 2005 fik Venstre og Konservative 19 ud af 41 medlemmer af Regionsrådet. Den første regionsformand blev den tidligere amtsborgmester i Sønderjyllands Amt, Carl Holst.

Billedet i landkommunerne er det samme. Venstre har en del steder haft absolut flertal i flere år, og de fleste borgmestre i landkommunerne har traditionelt været venstremænd. I de større byer har der derimod været tradition for socialdemokratiske borgmestre. Det gælder især i Esbjerg, Kolding, Fredericia og flere fynske købstæder som Nyborg, Svendborg og Odense. Billedet er dog skiftet inden for de senere år, og en række købstæder i det syddanske område har i dag borgerlige borgmestre.

Siden slutningen af 1980´rne har Slesvig-Holsten været ledet af socialdemokraterne. Først af Björn Engholm frem til 1993 og siden af Heide Simonis. CDU fik et alvorligt tilbageslag med Uwe Barschel-skandalen i 1987, og det er først inden for de seneste år, at partiet er ved af genvinde det tabte. Det førte til at Peter Harry Carstensen fra CDU i 2005 overtog ministerpræsidentposten efter et ualmindeligt tæt valg. Tilsvarende har CDU overtaget de fleste Landrat-poster i landsdelen, så Slesvig-Holsten igen er ved at blive en borgerlig bastion.

På den måde har den poliske tendens i hele regionen Slesvig-Holsten og Syddanmark i de senere år været den samme. Socialdemokratiet har generelt tabt indflydelse – også i de større byer – mens de borgerlige partier har fået flere stemmer og flere borgmester-poster.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Politik i regionen
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
audioDidaktiske overvejelser
audioTillægsmateriale
case storyFortællinger
SSW
photosFotos og illustrationer
lexiconLeksikon
bibliographyLitteratur