v i m u . i n f o
Deutsche version

Landboungdom © izrg

Mellem tradition og modernitet - landboungdommen i 1950'erne.

Bag det ofte idylliske billede af en ubekymret ungdom på landet gemte der sig især - en masse arbejde. Før 1950´erne stod barndommen og ungdommen i landsbyen først og fremmest i landbrugets tegn, og skole og fritid spillede kun en underordnet rolle. Det var først efter 2. verdenskrigs afslutning, at landbefolkningens arbejde og liv i Slesvig-Holsten og Sønderjylland undergik store forandringer. Som på mange andre områder i samfundet holdt de tekniske fremskridt også her deres indtog i de tidlige 50´ere. Mange arbejdsopgaver, der indtil da havde været tidskrævende, kunne nu overtages af nye maskiner.

Denne modernisering havde alvorlige konsekvenser for livet på landet: gårdene kunne fremover drives med væsentligt færre ansatte. Det gamle system, der havde eksisteret i generationer, med bønder, karle, piger og løse landarbejdere gik lidt efter lidt i opløsning. Flertallet af de små og mellemstore gårde blev til rene familiebedrifter. Denne ændring ramte først og fremmest de unge, der først nu skulle til at finde deres plads på arbejdsmarkedet og i samfundet. Særligt berørt var landarbejdernes sønner og de gårdejersønner, der ikke stod til at arve gården, samt pigerne, der var uddannet i husholdning. Mange børn fra landbrugsfamilier gik så ind i andre erhverv i deres lokalområde, og først da de heller ikke kunne finde arbejde der, flyttede mange af dem til byen. For det meste var det altså ikke ungdommens utilfredshed med livet i de vante omgivelser, der førte til "flugten fra land til by", men langt mere jagten på arbejde.

Ud over de strukturelle forandringer nåede en mængde andre fornyelser også ud til de unge på landet. Bl.a. betød fjernsynets udbredelse en bymæssig påvirkning af landboungdommen. Fjernsynet slog imidlertid meget langsommere igennem på landet, især i landbrugene, end i byerne. Det var først i slutningen af 1960´erne - knap ti år senere end i byerne - at landbefolkningen i stort omfang blev tilsluttet dette ny massemedium. De opvoksende unge var væsentligt mere åbne over for de nye medier end deres forældre. Således læste de unge mennesker i midten af 1950´erne det nye ungdomstidsskrift "BRAVO" med den samme interesse som deres jævnaldrende i byerne.

Selv om de unge fik mere fritid i landbrugets randerhverv, og selv om "fyraftenen" i landbruget blev stadigt længere op mod 1960´erne, havde de unge på landet stadigt mindre fritid end deres jævnaldrende i byen. Men hobbies og fritidsaktiviteter var ikke mindre vigtige af den grund. I begge grupper var samværet med jævnaldrende den mest populære beskæftigelse. Efter fyraften og søndag eftermiddag plejede de unge på landet imidlertid deres sociale kontakter mere intensivt end de unge i byen. Det skyldtes bl.a., at forældrene ikke håndhævede de samme regler for dem som for byens jævnaldrende omkring det at "være ude". Det kan sikkert delvis forklares med den strenge sociale kontrol, som selv de unge i landsbyerne var udsat for. Her nåede efterretningerne om afkommets mulige "fejltrin" som regel forældrene allerede, før weekenden var omme.

De unge havde kun lidt plads til sig selv. Festerne, de deltog i, var de traditionelle fester, som deres forældre afholdt. Så udviklingen af en ungdommelig subkultur var nærmest en umulig tanke, da samfundet hurtigt irettesatte sådanne brud med traditionerne. Bilen, hvis tiltagende udbredelse blev betragtet med mistro af den konservative landbefolkning, spillede en vigtig rolle i ændringen af forholdene. Mange sagde om bilen, at den endegyldigt ødelagde de landlige strukturer. Og den nye mobilitet muliggjorde faktisk det traditionelle livs opløsning. Landbefolkningen drog oftere og oftere til byen i deres fritid. Desuden flyttede mange byboere ud i de landlige områder og medbragte nye impulser. Det resulterede i en opblanding af bymæssige og landlige traditioner. Denne proces fortsatte, så der i dag - hvad angår fritid og mode - næsten ingen forskel er mellem byens og landets unge, måske bortset fra en mindre tidsmæssig forskydelse.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Ungdom og skole
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
videoVideo
metainfoBelletristik
lexiconLeksikon