v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Ungdom og skole i 1800-tallet © izrg

Ungdom og skole 1871-1918: mellem humanistiske uddannelsesidealer og "fædrelandsk" opdragelse

I 1814 udstedte den danske konge den såkaldte "Allgemeine Schulordnung für die Herzogtümer Schleswig und Holstein". Den indførte skolepligt for piger under 14 og for drenge under 15 år. Samtidig opstillede ordningen for første gang ens regler for skolevæsenet over alt i hertugdømmerne - dog med undtagelse af Altona. Den beskrev tre skoletyper: landsbyskoler - købstadsskoler - akademiskoler. Skolepligtens indførelse og udbygningen af skolevæsenet hang tæt sammen med industrialiseringen. Såvel den moderne stat som erhvervslivet fik et stadigt større behov for veluddannede medarbejdere.

Under det preussiske herredømme blev en omfattende udbygning af det slesvig- holstenske skolevæsen sat i værk. Alene i Kreds Ditmarsken blev der mellem 1850 og 1919 bygget 130 af de nuværende 190 skoler. Der opstod nye skoletyper med folkeskoler, mellemskoler og latinskoler i forskellige udformninger. Samtidig formulerede den preussiske regering strenge krav til godkendelse af skolerne og til lærernes uddannelse. Skolen som institution overtog i stigende grad en opdragelses- og styringsfunktion, der skulle gøre børnene til statens "gode" undersåtter. Efter Rigets samling i 1871 holdt den preussiske militarisme og nationalistiske tankegang derfor også sit indtog i skolernes hverdag.

Var uddannelse i begyndelsen et privilegium for de velhavende samfundslag, så ændrede dette sig med udbygningen af folkeskolen. Men skolevæsenet opretholdt alligevel skellene mellem de forskellige sociale klasser. Selv om det havde været gratis at gå i folkeskole siden 1888, var det stadigt kun de velstående familier, der havde råd til at sende deres børn i de betalingskrævende højere skoler. De fattige børn var også ringere stillet, fordi de skulle arbejde ved siden af skolen. Denne ulighed var absolut ønsket af overklassen - kravet om skolepenge forhindrede børn fra fattige familier i at hævde sig i samfundet og bidrog dermed afgørende til en stabilisering af den bestående samfundsorden. Således var de ledende stillinger ved militæret, statstjenesten og i erhvervslivet fortsat forbeholdt mandlige studenter - og dermed overklassens børn.

Med baggrund i kvindernes sociale og juridiske situation i det 19. århundrede haltede en udbygning af de højere pigeskoler bagefter. Det var kun i bestemte miljøer - som f.eks. i landbruget, i arbejderfamilierne og hos de erhvervsdrivende - at det var accepteret, at kvinderne tog del i arbejdet. Desuden var kvinderne heller ikke fuldt erhvervsberettigede, og især kvinderne fra de "bedre" familier blev forhindret i at tage en højere uddannelse og vælge sig et erhverv. Oven i det var der kun få "standsmæssige" beskæftigelser til rådighed - f.eks. som lærerinde i en pigeskole. Med indførelsen af den tyske civillovgivning i 1900 fik preussiske kvinder over 21-årig tilladelse til at drive erhverv. Men kvinderne fik først adgang til studentereksamen og universiteterne med den preussiske skolereform i 1908.

I midten af det 19. århundrede opstod en selvstændig ungdomskultur i byerne. Som et resultat af industrialiseringen og den sideløbende urbanisering steg antallet af nye arbejdspladser i byerne, mens befolkningstilvæksten omvendt betød mangel på arbejdspladser på landet. De unge, som drog til byen for at søge arbejde, levede der et liv uden for de hidtidige autoriteters kontrol, det være sig kirkens, familiens eller landsbyfællesskabets. For mange unge gjorde det byen endnu mere tillokkende - den gav mulighed for at bryde ud af en livsform, der tidligere i stort omfang var blevet bestemt af de voksne. For første gang betragtede samfundet "ungdommen" som en selvstændig social gruppe; ganske vist for det meste med skepsis. Både staten og talrige private organisationer forsøgte at knytte de unge til sig i foreninger og ungdomsorganisationer for der igennem at påvirke dem i deres egen ånd. I sin forfølgelse af Socialdemokratiet gjorde den preussiske stat især skolerne til sit værktøj: nationalisme og militarisme skulle beskytte børnene og de unge mod socialismens "tillokkelser".

Denne historie hører til følgende emneområder:
Ungdom og skole
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
multimediaMultimediemodul
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
imageBiografier
bibliographyLitteratur