v i m u . i n f o
Deutsche version

Brokdorf © izrg

Historien om byggeriet og driften af kernekraftværket Brokdorf er en historie om en konflikt, som de involverede opfattede vidt forskelligt.

Konflikten omkring byggeriet og ibrugtagningen af kernekraftværket ved Brokdorf var helt fra begyndelsen bestemt af forskellige mål og interesser. Nogle lagde vægt på, at de økonomiske interesser skulle kunne realiseres og de demokratiske flertalsbeslutninger gennemføres. Andre så deres modstand mod byggeriet som et symbol på kampen mod kernekraft og en frygtet "atomstat", der eventuelt også - på et senere tidspunkt - ville kunne udnytte atomenergien militært.

Den 26. november 1976 begyndte arbejdet på byggepladsen for det planlagte atomkraftværk Brokdorf ved Nedre-Elben - som en stor overraskelse for alle atomkraftmodstandere. Det var overraskende, fordi nogle indsigelser mod byggeriet stadigt ikke var retsligt afgjort. Slesvig-Holstens ministerpræsident, Gerhard Stoltenberg, havde imidlertid underskrevet den nødvendige "øjeblikkelige iværksættelse" aftenen før. Han begrundede denne beslutning med, at atomkraftmodstanderne havde varslet en besættelse af byggepladsen. De havde - erklærede han senere i en kommentar - kunnet umuliggøre en "retmæssig, ordnet aktivitet i ejerens interesse og indfrielsen af de offentlige opgaver".

Efter meddelelsen om byggeriet i 1973 og ansøgningen om oprettelse af et anlæg samme år havde atomkraftmodstanderne og de lokale beboere slået sig sammen i "Bürgerinitiative Umweltschutz Unterelbe" (BUU). Deres fælles mål var at forhindre det planlagte byggeri. Allerede fire dage efter påbegyndelsen af byggeriet i 1976 protesterede omkring 6.000 demonstranter ved byggepladsen. Det var ikke bare BUU, men også andre organisationer og initiativtagere fra anti-atomkraft-bevægelsen og enkeltpersoner, der tog del i demonstrationerne direkte uden for byggepladsens indhegning. Efter disse fulgte yderligere demonstrationer af forskelligt omfang. Modstanderne forsøgte at forhindre byggeriet, dels i små grupper og dels i tusindvis, som f.eks. den 13. november 1976. Det lykkedes at få byggeriet udsat - den 17. december 1976 udstedte Slesvigs Forvaltningsdomstol et byggestop, som blev forlænget i februar det følgende år.

Knap fire år senere, i februar 1981, blev byggeriet imidlertid genoptaget, selv om spørgsmålet om den endelige lagring af det radioaktive atomaffald endnu ikke var endeligt afklaret. Retten accepterede den overgangsløsning, som regeringen og værkernes driftsherrer havde tilbudt. Næsten 100.000 atomkraftmodstandere protesterede. Men hverken demonstrationerne eller protesterne mod milens ibrugtagning i juni 1986 - kun to måneder efter atomkraftulykken i Tjernobyl - bar frugt. I december 1986 påbegyndte atomkraftværket Brokdorf sin produktion.

Historien om byggeriet og driften af kernekraftværket i Brokdorf er en historie om en konflikt, som de involverede opfattede forskelligt - subjektive erfaringer, oplevelser og synsvinkler bestemte de enkeltes holdninger. Med de første protester fulgte også spørgsmålet om hvilke midler, man skulle tage i brug for at nå det fælles mål - at forhindre byggeriet. Mange demonstrerede fredeligt, og mange andre var parate til at anvende vold. Allerede i 1976 tog politiet vandkanoner, tåregas og røgbomber i brug, og senere fulgte stadigt oftere regulære kampe mellem politi og demonstranter. I 1977 splittedes protestbevægelsen på spørgsmålet om enten ulovlige demonstrationer på stedet eller fredelige protester i Itzehoe.

Debatten foregik også i de politiske kredse - også internt i partierne. Klaus Mathiesen, SPD´s slesvig-holstenske delstatsformand, og Hamborgs borgmester Hans-Ulrich Klose, også SPD, talte således for en indstilling af byggeriet i 1979. De tog dermed ikke kun stilling imod det slesvig- holstenske CDU, men også mod deres eget parti på forbundsplan. Forbundskansler Helmut Schmidt støttede nemlig det fortsatte byggeri.

De involverede politikere, partier, værkernes fremtidige driftsherrer, politiet, retsvæsenet og beboerne - de havde alle hver deres syn på begivenhederne. Historien om det konfliktfyldte byggeri af atomkraftværket Brokdorf lader sig ikke skrive uden en skildring af de mange forskellige synsvinkler og anskuelser.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Aktuelle konflikter
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
videoVideo
imageBiografier
lexiconLeksikon