v i m u . i n f o
Deutsche version

A. P. Weber og H. Marxen © izrg

Kunstnerne A. Paul Webers og Herbert Marxens politiske tegninger.

Grafikeren og karikaturtegneren A. Paul Weber hører utvivlsomt til blandt dette århundredes mest berømte kunstnere. Men Weber, der i 1936 slog sig ned i Schretstaken ved Mölln, er også en tegner, som har delt vandene. Der har været ført mange videnskabelige og offentlige diskussioner om hans holdninger og handlinger før og under nationalsocialismen, og debattens yderpunkter kan næppe forenes. Den ene karakteriserer ham som "en modstandens kunstner", der forudsagde nationalsocialismens skrækkelige forbrydelser allerede inden magtovertagelsen og til stadighed karikerede samfundet kritisk og årvågent. Mens en anden ser ham som en antisemitisk, antiengelsk ikke-demokrat, der tilpassede sig det Tredje Rige, kæmpede kunstnerisk på hjemmefronten og stillede sin kunst i den nationalsocialistiske propagandas tjeneste.

Det er uomtvisteligt, at Weber - i det mindste i 1920'erne og begyndelsen af 1930'erne - stod i et politisk modsætningsforhold til nationalsocialismen. I 1928 stiftede han bekendtskab med Ernst Niekisch - som opfattede sig selv som "nationalbolsjevik" - og fra da af tilhørte Weber Niekischs modstandsgruppe. Niekisch og Weber hørte til den nationale opposition mod Weimar-republikken, de bekæmpede Versailles-traktaten og den kapitalistiske økonomi. De stod samtidigt i modsætning til nationalsocialisterne, som de især bebrejdede, at de med deres legale kurs som parlamentarisk parti forspildte chancen for en tilstræbt fornyelse af Tyskland. Fra 1926 udkom det nationalrevolutionære tidsskrift Widerstand, hvortil Weber bidrog med en tegning i hver udgave, fra 1931 endog som medudgiver. I 1932 udgav Niekisch brochuren "Hitler - ein deutsches Verhängnis" ("Hitler - en tysk ulykke"). Webers seks tegninger viser Hitler i dødens skikkelse. En af dem er det i dag verdensberømte "Das Verhängnis", hvor en viljeløs masse marcherer ned i en kiste under hagekorsfanen.

Efter magtovertagelsen forblev Weber og Niekisch langt hen ad vejen urørte trods deres tydelige kritik, men i marts 1937 anholdt Gestapo først Niekisch og andre medlemmer af modstandsgruppen og den 1. juli så også Weber. Han oplevede en forholdsvis tålelig tid i fængslet og fik endda lov til at fortsætte sin kunstneriske aktivitet. Et halvt år senere blev han løsladt, efter at den nordslesvigske pastor Schmidt-Wodder og andre venner havde talt hans sag, mens folkedomstolen i 1939 idømte Niekisch en livstidsdom i tugthus. Weber arbejdede videre med sine billeder og offentliggjorde i 1940'erne nogle til dels meget omstridte værker. I efterkrigstidens Forbundsrepublik behandlede han talrige samfundspolitiske spørgsmål kritisk og stak ofte - med sin pen - fingeren i såret. Weber blev i Schretstaken, hvor han døde i 1980. Han udviste evnen til at tænke i billeder og at genspejle en del af mennesket i dem.

Karikaturtegneren Herbert Marxen fra Flensborg kom i konflikt med nationalsociallisterne på grund af sit arbejde og blev derfor i en periode pålagt erhvervsforbud. Efter 1945 ville han hævne sig på sin egen måde, nemlig med udtryksfulde karikaturer af nationalsocialismens masseforførelse. Allerede som 21-årig karikaturtegner oplevede han det borgerlige kunstmarkeds stærke parader. Han lavede den officielle plakat til " Flensburger Nordmark Tage" i 1922 i Art Deco-stilen og stødte på voldsom kritik. Senere arbejdede Marxen for de satiriske tidsskrifter Simplicissimus og Jugend. Hans styrke som karikaturtegner lå i at kritisere menneskelige svagheder og adfærdsformer på en humoristisk og forståelig måde. Marxen handlede dog ikke kun i opposition til nationalsocialismen - han så sig af økonomiske grunde nødsaget til også at arbejde for nationalsocialistiske kunder.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Kunst og kultur
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier