v i m u . i n f o
Deutsche version

Arkitektur © izrg

Fokus på bygningskunsten i det 19. og 20. århundrede: Heimatschutz-arkitektur, nationalsocialistisk fællesskabsarkitektur og moderne arkitektur.

Som følge af industrialiseringen og urbaniseringen udviklede der sig i slutningen af det 19. århundrede en livlig byggeaktivitet i regionens byer. Arkitekternes og bygningsingeniørernes interesse rykkede fra de traditionelle prestigebyggerier, så som kirker, residenser og paladser, over i byggeriet af offentlige administrationsbygninger og beboelsesejendomme. Det ensartede i byplanerne gik tabt, og gade- og bybilledet forandrede sig. I denne "Gründerzeit" opstod en byggeform, der var stykket sammen af forskellige byggestile og tog meget lidt hensyn til regionale byggetraditioner. Bygningernes facader blev fremhævet og var ofte rigt udsmykket - ja, de virkede til dels overlæssede. Harmoniske størrelsesforhold og indpasning i gadebilledet var ikke længere så vigtigt, og bygningerne blev ofte bygget højere og større end de oprindelige nabohuse.

Ved århundredskiftet opstod der en modbevægelse til denne udvikling: Heimatschutz-arkitekturen. Den var en del af den kulturkritiske Heimatschutz-bevægelse, der frem for alt vendte sig imod opløsningen af det regionale præg på litteratur, kunst og netop arkitektur. I Danmark blev denne bevægelse kaldt "bedre byggeskik". Heimatschutz-arkitekturen forbandt barokke og klassicistiske elementer med regionens former og materialer: teglstenen. Den nye byggestil vandt ikke straks genklang hos alle arkitekter og håndværkere eller i forvaltningerne og ved de private bygherrer. De havde opfattet bygningerne fra "Gründerzeit" som tidssvarende og attraktive. Med årene satte Heimatschutz-arkitekturen sig dog mere og mere igennem, både i det private byggeri - men især i det offentlige - og administrationsbygninger, skoler [mere] og kirker blev bygget i denne stil. Og disse bygninger blev ikke bare bygget i Heimatschutz-stilen; de havde foruden deres egentlige funktion også en repræsentativ opgave: netop i grænseområdet op mod Danmark skulle de fungere som symbol på den prøjsiske stats styrke. Med 1. verdenskrigs udbrud gik byggeriet næsten i stå, men bagefter indtog Heimatschutz-arkitekturen igen - med få ændringer - sin fremtrædende stilling indtil omkring 1930.

Mellem 1920 og 1930 var der også enkeltstående arkitekter, der tegnede bygninger i en "klassisk moderne" stil, som det kan ses af eksemplet Kiels Arbejdsdepartement på Wilhelmsplatz. Andre eksempler er det Pædagogiske Akademi i Kiel, tegnet af Kurt Feyerabend og sygehuset i Pinneberg af Klaus Groth [mere]. Alle tre bygninger udviser en ny formgivning og en planlægning af bygningens indre indretning ned til mindste detalje. De har forbindelse til den opbrudsstemning, der herskede i Weimar-tiden, og som også viste sig i en åben byggekultur. I forlængelse af den verdensøkonomiske krise kom det i slutningen af 1920'erne til et afgørende vendepunkt i den regionale bygningshistorie.

Under nationalsocialismen gennemgik arkitekturen i Slesvig-Holsten ikke den samme udvikling som andre dele af Tyskland - velsagtens på grund af regionens udkantsstatus - men var alligevel ideologisk ladet. Her blev der ikke - som i Nürnberg og Berlin - gennemført store arkitektoniske projekter for partiet, værnemagten eller industrien, der bygningsmæssigt kunne vidne om nationalsocialismens vældige politiske planer. Dé af regionens bygninger, der er mest kendetegnende for den nationalsocialistiske fællesskabsarkitektur, er NeulandhalleAdolf-Hitler Koog, der for de nationalsocialistiske funktionærer havde karakter af en model, eller Olympia-Heim i Kiel. Mellem 1933 og 1945 betød især den militære oprustning, at der blev opført nye bygninger - næsten udelukkende i teglsten - således blev der bygget indkvarteringer til værftsarbejderne i Kiel. En prominent nationalsocialistisk arkitekt, Heinrich Wolf, byggede også i Slesvig-Holsten, nemlig en bankfilial i Eckernförde i 1937. Men også denne bygning var diskret holdt i teglsten og vel indpasset i sine omgivelser - det er vanskeligt at forestille sig, at den samme arkitekt i 1938 tegnede den monumentale Reichsbank i Berlin.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Kunst og kultur
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
imageBiografier
lexiconLeksikon