v i m u . i n f o
Deutsche version

Den fynske skole © sdu

'Fynbomalerne' eller 'Den Fynske Skole'. Det er betegnelser, der er knyttet til en gruppe af fynske malere fra begyndelsen af 1900-tallet. De bevægede sig fra at være perifere provinsmalere til at blive anerkendte kunstnere.

De fynske malere var en kunstnerkoloni på Fyn i første halvdel af 1900-tallet. Det var malere, der var født på Fyn og havde modtaget undervisning i København hos maleren Kristian Zahrtmann. Og som havde Kerteminde som det vigtigste samlingssted i årene efter århundredeskiftet. Kunstnerne fik meget stor betydning for dansk malerkunst i disse år, men de havde også en bredere indflydelse på den danske samfundsudvikling i perioden efter systemskiftet i 1901.

Gruppen af malere fra Den fynske Skole - som kunstnergruppen også kaldes - er ikke klart defineret, men kernemedlemmerne var Johannes Larsen, Peter Hansen og Fritz Syberg. Det var især de tre - og hustruerne Anna Syberg og Alhed Larsen - der stod bag den ny retning inden for dansk malerkunst.

De var født i 1860´erne og 1870´erne forskellige steder på Fyn, og mødtes i midten af 1880´erne på De frie Studieskoler i København. Læremesteren Kristian Zahrtmanns kunstopfattelse kom til at præge de tre unge fynboer, og fra begyndelsen af 1890´erne var en egentlig "malerskole" skabt. En retning der startede i periferien af dansk malerkunst, men som i løbet af to-tre årtier udviklede sig til at blive meget toneangivende.

I 1901 valgte Alfred og Johannes Larsen at skabe et kunstnerhjem i Johannes Larsens fødeby, Kerteminde. Deres hus på Møllebakken huser i dag Johannes Larsen Museet. Året efter flyttede familien ind, og samtidig valgte Anna og Fritz Syberg at flytte til byen. Det gjorde Kerteminde til centeret for de fynske malere. I de følgende år blev byen en kunstnerkoloni, hvor danske malere og forfattere mødtes og boede i kortere eller længere perioder.

Malerskolen var meget dansk, men den var tydeligt påvirket af internationale strømninger, især af impressionismen. Billederne skulle udtrykke de nære sanseoplevelser, og familien og hjemmet var vigtige motiver for malerne. Naturen med planter, dyr og årstidernes skift var andre motiver, som var blandt Fynboernes foretrukne. Det vigtige var, at kunsten skulle vise det gode liv, der lå lige foran kunstnerne. Målet for malerne var at vise hverdagen som den var, men ikke ud fra en romantisk hjemstavnsfølelse eller dansk nationalisme.

Fynboerne skal ses i sammenhæng med de forandringer, der fandt sted i det danske samfund i disse år. Bondestanden og partiet Venstre vandt ved systemskiftet i 1901 magten efter mange års forfatningskamp med Højre og den adelige stand. De fynske malere var med til at foretage et kulturelt systemskifte, hvor bondekulturen kom i højsædet. Det skete i fællesskab med en gruppe meget anerkendte jyske forfattere - Den jyske Bevægelse - med Johannes V. Jensen i spidsen. Den fælles jysk-fynske front inden for litteratur og kunst var et opgør med den københavnske finkultur, men også med den reaktionære styreform under højre-konseilspræsidenten J.B.S. Estrup.

Skiftet kom ikke til at gå helt stille af. I de første år blev der kigget skævt til Fynboerne. Symbolistiske malere sad tungt på den kunstneriske magt indtil Syberg, Larsen og Hansen fra begyndelsen af 1890´erne begyndte at trænge frem. De fik deres værker udstillet på de anerkendte udstillinger Charlottenborg og Den Frie Udstilling i København, og inden 1910 fik Larsen og Syberg solgt deres malerier til meget høje priser.

Fynboernes succes fik den gamle kunstnerelite på barrikaderne. Fra 1907 blev den såkaldte "Bondemalerstrid" udkæmpet i dagbladet Politiken mellem den symbolistiske maler, Gudmund Hentze og især Peter Hansen. Hentze mente, at Fynboerne ufortjent var blevet den herskende retning og skrev i sit indlæg i avisen; "Træskokunsten, der medens den var ung, var morsom, frisk og frejdig, men nu, da den er ældet, kun trøstesløs, fattig, plump grim og misundelig". Angrebet fik de fynske malere og de jyske forfattere til at rykke tættere sammen. Det blev opfattet som Hovedstadens ringeagt for provinsens bondekultur.

Den fynske malerkoloni omkring Johannes Larsens hjem i Kerteminde har haft stor betydning for dansk malerkunst i det 20. århundrede. Sammen med Den jyske Bevægelse fik malerne ændret opfattelsen af, at provinsen var kulturfattig og underlegen i forhold til Hovedstaden.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Kunst og kultur
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
metainfoForfatterens kommentarer
quotesCitater
imageBiografier
lexiconLeksikon
bibliographyLitteratur