Hvad er grænser?
Hvad er grænser? Det er et simpelt spørgsmål, som er meget vanskeligt at besvare. Men grænser definerer et område, og det afgrænser et område fra et andet. Den dansk-tyske grænse identificerer således, hvad der er dansk og hvad der er tysk territorium. Statsgrænser er utvivlsomt det, som de fleste i dag forbinder med "grænser", men det er langt fra dækkende. Grænser går på kryds og tværs inden for de enkelte lande. Og i det enkelte menneske.
Den tyske filosof Emmanuel Kant (1724-1804) har været afgørende for den teoretiske og humanistiske grænsedefinition. Han gjorde nogle skelsættende filosofiske overvejelser om grænserne mellem menneskets erfaringer og dets forestillinger, mellem fornuft og religion og mellem moral og etik. Hans erfarings- og moralfilosofi har været meget afgørende for udviklingen af de humanistiske videnskaber. Andre vigtige grænseflader inden i de enkelte mennesker er spørgsmål som grænsen mellem liv og død, mellem mennesker og dyr, og mellem forskellige religioner - fx mellem kristendom og islam.
Geografiske grænser er mere håndgribelige, end de noget filosofiske mentale grænser. Historisk set har grænserne ofte fulgt naturlige skel i landskabet. Det kan være floder, bjerge, skove, sumpområder, ørken, farvande eller lignende. Det er værd at notere, at mens floder, søer og andre farvande i dag virker som "naturlige" grænser, så var de tidligere nærmest det modsatte. Det var noget der bandt sammen, fordi transport over vand var lettere end landtransport. Derimod var bjerge og skove vigtige grænser, fordi passagen ofte har været vanskelig og farlig.
Der er også en sammenhæng mellem kulturelle- og geografiske grænser i landskabet. Eksempler på det er Kongeåen og Ejderen. Selv om begge som vandkanaler har været transportveje, så har de alligevel adskilt nogle områder. Kongeåen har delt Slesvig fra Nørrejylland, og Ejderen har delt Slesvig fra Holsten.
Tidligere har lokale grænser mellem landsbyerne haft meget stor betydning. Helt op til det 19. århundrede levede mange landsbyer næsten deres eget liv, og befolkningens verden gik til bygrænsen. Naturligvis var der forbindelse til nabolandsbyerne og til den nærmeste større by, men kontakterne var få og sjældne. Regionalt har der også været få tætte kontakter. Helt frem til slutningen af 1800-tallet blev der fx sjældent indgået ægteskaber over fx Elben eller Ejderen. Det var heller ikke almindeligt at fynboer blev gift med jyder, eller slesvigere med folk fra Nørrejylland.
Internt i samfundet var der en række sociale skel. Der var stor forskel mellem stænderne - bønder, borgerskab, adel og gejstlige. Disse standsforskelle har i århundreder spillet en betydelig rolle, og ægteskaber mellem mennesker fra de forskellige stænder var sjældne. I løbet af det 19. og 20. århundrede har standsinteresser haft betydning i forhold til den nationale konflikt i det dansk-tyske grænseland. Under industrialiseringen i anden halvdel af 1800-tallet var arbejderne i de slesvigske byer fx mere optaget af deres standsinteresser, end de var i den nationale modsætning.
Sproggrænser har altid haft stor betydning i afgrænsningen af et område fra et andet. Men der er ikke tale om statiske grænser. I det dansk-tyske grænseområde har sproget traditionelt været dansk, tysk og frisisk. Med sønderjysk og plattysk som talesprog i et stort overlappende område. I 1700-tallet gik sproggrænsen mellem dansk og tysk formentlig ved en linie omkring Slesvig-Husum, mens der blev talt frisisk på øerne og langs vestkysten. I slutningen af 1800-tallet lå sproggrænsen omkring den nuværende landegrænse og det frisiske sprogområde var stort set væk.
Religiøse grænser er kendetegnende i mange områder, men i regionen Slesvig-Holsten og Syddanmark har den næsten ikke været gældende. Befolkningen har overvejende været protestanter med få katolikker, jøder og muslimer. Tilsvarende har der historisk set været få etniske grænser i regionen, idet hovedparten af befolkningen er af germansk afstamning. Religiøse- og etniske grænser er dog blevet mere tydelige i de seneste årtier, idet en række forskellige indvandregrupper har bosat sig i regionen.
