v i m u . i n f o
Deutsche version

Åbne grænser © sdu

Det havde stor betydning da kontrolposterne langs den dansk-tyske grænse blev fjernet i marts 2001. Det er blevet meget lettere at krydse grænsen, og det har fremmet kontakterne mellem landene. Det har også haft stor symbolsk betydning, fordi de historiske markeringer af grænsen er forsvundet.

Den 25. marts 2001 markerer en vigtig dag i regionens nyere historie. Det var dagen, da kontrolposterne langs den dansk-tyske grænse blev nedlagt. I godt 70 år var der blevet kontrolleret pas mange steder langs 1920-grænsen. Og i årene forinden havde der været kontrolsteder ved Kongeå-grænsen.

At grænsekontrollen forsvandt hang sammen med det såkaldte Schengen-samarbejde. Allerede i 1985 indgik Benelux-landene, Frankrig og Tyskland en aftale i den luxembourgske by Schengen, om at grænserne mellem landene skulle åbnes. I begyndelsen af 1990´rne satte den tyske kansler, Helmut Kohl, og den franske præsident, François Mitterand tryk på, for at få gennemført planerne. Schengen-samarbejdet var altså fra starten hovedsageligt et tysk-fransk projekt, og i virkeligheden ikke en del af EU-samarbejdet. Det blev det først i 1999.

Danmark tilsluttede sig i Schengen-aftalen i 1997, og fire år senere blev den dansk-tyske grænse åbnet for fri passage. Det skete ikke uden problemer. Danmark havde siden 1955 deltaget i en pasunion med de andre nordiske lande, så man frit kunne rejse mellem landene uden at vise pas. Derfor var det vigtigt, at de øvrige nordiske lande også indgik i Schengen-samarbejdet, inden Danmark kunne åbne for grænsen til Tyskland.

Fjernelsen af grænsekontrollen har haft stor praktisk betydning. Baggrunden for overhovedet at åbne grænserne i Europa var fra starten at øge kontakterne mellem landene. Det gør det lettere for personer og varer at komme fra et land til et andet, og det er afgørende for at samhandlen mellem landene kan stige. De fleste der siden 2001 har krydset grænsen kan nikke genkendende til, at det nu er meget lettere end tidligere. Man skal faktisk bare sætte farten ned til 60 km/t, og så er man på den anden side. Kører man med tog bemærkes det dårligt nok, at man passerer grænsen.

For transportvirksomhederne har det stor betydning, at lastbilerne kan krydse grænsen uden at de skal kontrolleres. Det gør det hele meget lettere og betydelig mere effektivt. Selv om det ikke er den eneste grund, så har der siden 2000 været en betydelig vækst i antallet af biler og lastbiler, der krydser grænser. Både biltrafikken og den samlede trafik er steget med knap 10 % i perioden 2001-2004 selv om grænsehandlen er faldet lidt i den samme periode.

Inden kontrolstederne blev revet ned var der også kritiske røster fremme. De var især rettet mod, at det ville blive vanskeligere at bekæmpe den kriminalitet og terror, der går på tværs af landegrænserne. Når en terrorist eller narkosmugler først er sluppet ind i et land, så er der frit slag i alle Schengen-landene. Også i forhold til menneskesmugling har kritikken været, at illegale immigranter nu kan flytte rundt blandt de europæiske lande uden at blive fanget ved grænserne.

Fra eksperthold har der været beroligende meldinger. Bekæmpelsen af international kriminalitet sker mest effektivt ved et tæt politisamarbejde mellem landene, og ikke ved at foretage stikprøvekontroller ved grænserne. Her er det et særskilt problem, at Danmark kun kan deltage i det tværnationale politisamarbejde. Når der indgår elementer af overnationalt samarbejde, så må Danmark trække sig ud, fordi det er én af de fire nationale undtagelser ifølge Edinburgh-aftalen fra 1993.

Ud over det praktiske, så har fjernelsen af grænsekontrollen også haft stor symbolsk betydning. Grænserne har været afgørende til at markere nationalstaternes territorium og afgrænse det i forhold til nabostaterne. For Danmark var det i årene efter 1920 helt afgørende at placere gendarmer og kontrolposter langs med grænsen for at markere, at Sønderjylland nu var en del af Danmark. Den form for symbolik er altså ikke mulig længere.

Forud var der da også mange i Danmark, der var imod den åbne grænse, fordi det ville gå ud over danskheden. Partiet Dansk Folkeparti var og er imod, at grænsekontrollen blev fjernet. Derfor valgte de at købe den gamle toldstation i Sæd/Böglum, for at undgå at den blev revet ned. Hver morgen hejses Dannebrog uden for bygningen - der nu rummer Grænselands-museet - for at markere, at her begynder Danmark.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Grænser
EU
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer

lexiconLeksikon