v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Typisk dansk - Typisk tysk © sdu

Hvad er typisk dansk? Og hvad er typisk tysk? Det er umuligt at besvare ordentligt, men der er alligevel nogle tydelige forskelle mellem landene. Siger man du eller Sie, og er det tilladt at bruge nationale symboler?

Hvad er typisk dansk og hvad er typisk tysk? Kan det overhovedet lade sig gøre at sige noget meningsfuldt om det? Det er næsten umuligt at gøre uden at forfalde til firkantede generaliseringer og stereotype opfattelser. Man overser også let, at de sociale og kulturelle omgangsformer er under stadig forandring, og at der kan være store regionale og lokale forskelle inden for landets grænser.

Alligevel er der gennem årene skrevet en række guidebøger for turister om Tyskland og Danmark. Der er også lavet forskellige "manualer" til forretningsfolk og andre, der skal lære at samarbejde med mennesker på den modsatte side af landegrænsen. Og studerende bliver undervist i dansk og tysk kulturforståelse. Det skyldes, at kendskab til nabolandets omgangsformer og spilleregler er vigtige. Ellers kan man uden at ville det rode sig ud i problemer.

Måden som danskere og tyskere tiltaler hinanden på er vel nok den tydeligste forskel mellem landene. I Danmark tiltales alle med "du" og næsten alle er på fornavn. Det er uanset alder, stilling og social position. I Tyskland er det almindeligt at sige "Sie", og de fleste bruger efternavnet, hvis man ikke kender hinanden godt. Det er også normalt at bruge titler i Tyskland, mens det i Danmark regnes som dårlig stil at insistere på at blive kaldt fx direktør eller doktor.

Brugen af nationale symboler er også meget forskellig. Dannebrog hejses ved alle tænkelige lejligheder, og de danske sange i højskole-sangbogen synges i mange sammenhænge. Det har været utænkeligt i Tyskland. Flaget hejses normalt ikke af private og fædrelandssangene synges kun ved få lejligheder. Det hænger sammen med den tyske fortid, hvor flag og nationale sange forbindes med nazismen og højreradikalisme. Der blev dog ændret noget på billedet under fodbold-VM i Tyskland i 2006. Da svingede de tyske fans med flaget, iklædte sig de tyske farver og sang nationale slagsange. Det er interessant, at det i Tyskland skabte nogen bekymring, mens nabolandene anerkendte tyskernes ret til at opføre sig lige så tåbeligt som alle andre fodboldfans.

På danske arbejdspladser er det almindeligt, at de forskellige medarbejdere mødes og blander sig med hinanden. Ved den årlige julefrokost og ved andre sociale arrangementer deltager alle medarbejdergrupper. Det er mindre almindeligt på tyske arbejdspladser. Her er mødes ledelsen og de højere funktionærer normalt sjældent med de øvrige medarbejdergrupper under sociale former.

På begge sider af grænsen står hjemmet og familien centralt. Det er kernen i manges sociale verden, og det er almindeligt at mødes med venner og bekendte hjemme hos sig selv. I Tyskland er det dog almindeligt at mødes på en "Kneipe" og drikke en øl med sine venner efter arbejde. Men det er noget, som har været under en vis forandring i de senere år. I takt med at flere mennesker bor alene og at mange bor i større byer, så er det blevet mere almindeligt at mødes med andre i byen - på cafeer og restauranter.

Der kan være forskel på, hvordan et lands indbyggere opfatter sig selv, og hvordan udlændinge opfatter dem. I Danmark har selvforståelsen i høj grad været lagt på ting som "hygge", frisind, åbenhed, lighed og humor. Gennem de senere år har især opfattelsen af den danske tolerance og imødekommenhed været under angreb. Forskellige opstramninger af indvandre- og flygtningepolitikken og Muhammed-sagen i 2006 har drejet det internationale fokus på Danmark i retning af indelukkethed og reservation mod fremmede.

Tyskland har i efterkrigstiden stået som "de ægte europæere". Flere generationer er opdraget til at føle skyld for nazismens ugerninger, og i stedet er der lagt vægt på betydningen af europæisk sammenhold og samarbejde. Og på åbenhed over for andre kulturer og andre måder at gøre tingene på. Alligevel er billedet i de senere år blevet skæmmet af forskellige højreradikale gruppers overgreb på mennesker af etnisk baggrund. Når det sker, popper en frygt for tysk "støvletramp" op - både i Tyskland og i nabolandene.

Opfattelsen af hinanden bruges ofte mere eller mindre humoristisk. Udtryk som "pølsetyskere" og "Speck Dänen" hænger stadig ved. Man skal ikke lægge for meget i det, men vi har stadig en masse meninger om hinanden. Også selv om en god del af forestillingerne er karikerede eller direkte misvisende.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Sprog og traditioner
Aktuelle konflikter
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
Du
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
sourceKilder