v i m u . i n f o
Deutsche version

Dialekter i regionen © sdu

Dialekt er noget, som tales af gamle mennesker på landet. Og så er dialekterne i øvrigt ved at forsvinde. Sådan tænker mange, men forskerne mener noget andet. De siger, at vi alle taler en dialekt.

Et sprog kan opdeles i forskellige undergrupper. Hvis man opdeler efter de talendes sociale status, taler man om sociolekter. Hvis man i stedet opdeler efter geografi, bliver der tale om dialekter. Når man skal afgrænse en dialekt, ser man på ordforrådet, grammatikken og udtalen, og når der er tilpas mange forskelle i forhold til tilgrænsende måder at tale på, kan man tale om en dialekt.

Grænserne er flydende, og det bliver stadigt vanskeligere at skelne, om folk kommer fra den ene eller den anden lokalitet. Men ofte vil vi stadigt kunne høre, om en person kommer fra den ene eller den anden landsdel, og disse forskelle beskrives med begrebet regionalsprog . Her er der tale om rigsmålet med træk fra egnens gamle dialekter.

Bag denne tilstand ligger en historisk udvikling. Det talte sprog har altid været udsat for påvirkninger udefra, men med tiden er disse påvirkninger blevet flere og flere. Praktiske forhold som industrialiseringen betød, at folk flyttede fra de små landsbysamfund for at bosætte sig i byerne. Bedre veje og jernbaner gjorde bevægeligheden større, og kontakten - og påvirkningen - mellem dialekterne øgedes tilsvarende. Politiske forhold fik folk til at organisere sig over større geografiske områder, og gennem tidsskrifter blev rigsmålet fremhævet. Rigets sociale og kulturelle elite havde deres egen dialekt, som blev bestemmende for retskrivningen og dermed for det sprog, som børnene skulle lære i skolerne. På den måde blev dialekten et underordnet sprog, som af mange blev anset for mindreværdigt.

Ganske vist så nationalromantikerne på dialekterne som et udtryk for det ægte folkelige, og man begyndte at digte på dialektisk. Men dialekterne blev nu alligevel gradvist forvist til pladsen som andetsprog i forhold til modersmålet. De dialekttalende tilpassede sproget efter omstændighederne og valgte rigsmålet, hvor det passede sig bedst. Samtidigt blev de mest specielle ord luget ud af dialekterne for at sikre, at sproget kunne forstås af folk udefra. Færre og færre valgte at stå fast på dialekterne. Men det krævede nu også en bred ryg, for nedvurdering og måske ligefrem latterliggørelse kunne være prisen for de standhaftige.

Selv i dag viser undersøgelser, at de samme personer vurderes lavere, hvis de anvender dialekt, end hvis de taler på rigsmålet. Og det er stadigt almindeligt i film og reklamer at give personer et komisk udtryk ved at lade dem tale med dialekt. I dag opfattes dialekt af rigtigt mange som et sprog, der kun tales af gamle mennesker på landet.

Her er forskerne dog ikke enige. Den moderne opfattelse af dialekt er, at alle taler dialekt. Dialekt er en sproglig variation, som er systematisk ens for en gruppe mennesker, og disse forskelle kan stadigt registreres, selv om det i dag overvejende er på regionalt niveau og ikke nær så lokalt findelt som for hundrede år siden.

I grænseregionen er sprogbilledet særligt kompliceret. Fyn opdeles af danske forskere i ikke mindre end seks historiske dialektområder, hvoraf de sydfynske øer omfatter de tre. I Sønderjylland opererer man med en øst- og vestdialekt. Men Slesvig-Holstens forhistorie som en del af det danske kongedømme efterlod også specielle danske dialekter i det sydslesvigske. I dansk forskning benævnes de mellemslesvigsk, angelmål og fjoldemål.

Slesvig-Holsten udgør også i dag en babylonisk forvirring med hensyn til sprog. Ved siden af rigsmålet højtysk er såvel frisisk og dansk anerkendt som mindretalssprog og plattysk som regionalsprog. Frisisk kan opdeles i 9 dialekter, og dansk tales både som rigsmål, som sydslesvigsk og i mindre omfang som sønderjysk. Plattysk, der i øvrigt også tales uden for Slesvig-Holsten, opdeles som minimum i slesvigsk og holstensk

Til alt held er man fælles om at tale højtysk.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Grænser
Sprog og traditioner
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
multimediaMultimediemodul
case storyFortællinger
bibliographyLitteratur