v i m u . i n f o
Deutsche version

Industrialiseringen © sdu

Fra midten af 1800-tallet blev der gennemført en vis industrialisering i Slesvig-Holsten og i Syddanmark. Teglværker, tekstilfabrikker og jernstøberier kom der mange af, men ellers var det en bred vifte af industrier, der blev startet i regionen.

Hverken Slesvig-Holsten eller det sydlige Danmark var særligt industrialiseret i midten af 1800-tallet. Holsten mest og Syddanmark mindst. I perioden frem til udbruddet af Første Verdenskrig blev der ændret noget på dette billede. Alligevel var det sammenlignet med andre områder i Europa ikke en region præget af industri.

Slesvig-Holsten blev efter krigen i 1864 annekteret af Preussen, og det var fra 1871 en provins i det nye Tyskland. Det fik ganske stor betydning for den økonomiske udvikling. Naturligvis var betydningen størst i Slesvig-Holsten, men det havde også konsekvenser i området nord for Kongeåen.

Som ny tysk provins måtte produktionen i Slesvig-Holsten rettes mod syd. Tidligere var der blevet eksporteret varer - hovedsageligt landbrugsvarer - til England, men den eksport standsede næsten. Den økonomiske omstilling tog tid. Der var en periode med usikkerhed og ustabilitet inden produktionen blev tilpasset det tyske marked. Der var også en naturlig tendens til, at Holsten - især den sydlige del - kom hurtigere og lettere gennem omstillingen end længere mod nord i provinsen.

I tysk historie taler man om en "Gründerzeit" i de første år efter Tysklands samling. Under den euforiske højkonjunktur blev der oprettet mange nye selskaber og industrialiseringen tog for alvor fart. Det skete også i et vist omfang i Slesvig-Holsten, men næsten udelukkende i den sydlige del. Til gengæld ramte den følgende "Gründerkrise" fra midten af 1870´rne og "die grosse Depression" fra begyndelsen af 1880´rne hele Slesvig-Holsten. Især Nordslesvig blev ramt. Der var i den periode en tilbagegang både i antallet af industrivirksomheder og i antallet af industriarbejdere i Nordslesvig.

Danmark var ikke kendetegnet ved en kraftig industrialisering i 1800-tallet. Faktisk er det en tilbagevendende diskussion, om man overhovedet kan tale om en egentlig industrialisering i Danmark i den periode. I hvert fald var det mest i København at der blev startet nye industrivirksomheder, mens der var noget længere mellem etableringerne i provinsen. Sådan var det også i det syddanske område. Alligevel blev der i en del byer startet forskellige industrivirksomheder. Det spændte over en række forskellige typer af industri som fx; Brandts Klædefabrik i Odense stiftet i 1869, Hess Jernstøberi i Vejle stiftet i 1876, Kaalunds Sæbefabrik i Kolding stiftet i 1886, Vejle Bomuldsspinderi stiftet i 1892, Thomas B. Thriges elektrofabrik i Odense stiftet i 1894 og Alfa Margarinefabrik i Vejen stiftet i 1898. Geografisk var der også en vis spredning, selv om Odense, Vejle og Svendborg var der, hvor der skete mest.

Man kan med rimelighed opdele Slesvig-Holsten i tre forskellige kategorier for omfanget af industrialisering omkring år 1900. Ud af de ti mest industrialiserede kredse, lå de ni i Holsten. Kun Flensborg by i Slesvig var for alvor blevet industrialiseret, og kun kredsene Segeberg og Oldenburg i Holsten var svagt industrialiserede. Det var især i kredsene langs Slesvigs vestkyst og i Flensborg Land, at der var meget langt mellem industrivirksomhederne. Der var derfor også kun få mennesker, som arbejdede i industrien på den slesvigske vestkyst.

Det har gennem mange år været kendt, at industrialiseringen i Nordslesvig i perioden 1864-1920 stod i stampe. Faktisk gik industrien kraftigt tilbage fra 1860 til 1880. Det samlede antal industrivirksomheder i Nordslesvig faldt med mere end en tredjedel, og antallet af industriarbejdere faldt tilsvarende. Fra begyndelsen af 1880´rne begyndte udviklingen at vende, men først ved århundredeskiftet var der flere industrivirksomheder og flere industriarbejdere i Nordslesvig end der havde været 40 år tidligere. De vigtigste industrigrene var jernstøberier og teglværker, især ved Flensborg fjord.

I de første år af 1900-tallet løb den industrielle udvikling stærkt. Det gjaldt især i Holsten, mens udviklingen i Syddanmark og i Slesvig var mere rolig. Mange i Slesvig-Holsten fik arbejde inden for rustningsindustrien, og i Kiel eksploderede antallet af arbejdere på skibsværfterne. I 1913 var der omkring 25.000 værftsarbejdere i byen, der var beskæftiget med at bygge skibe til marinen. Fra 1914 udskød krigen den fortsatte industrialisering. I Tyskland pga. krigsdeltagelsen, og i Danmark fordi det var vanskeligt at skaffe råstoffer.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Industrialisering
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer



sourceQuellen
metainfoKommentar der Autoren
lexiconLexikon