v i m u . i n f o
Deutsche version

Færger og færgeruter © sdu

I flere århundreder har færger krydset omkring i regionen, men i de senere år er næsten alle de store ruter nedlagt. I dag er det næsten kun til de mindre øer, at der er fortsat færgeoverfarter. Øerne er helt afhængige af, at den regelmæssige ankomst af færgen.

Regionen Slesvig-Holsten og Danmark er kendetegnet ved, at der går færgeruter på kryds og tværs. For blot få år siden var der endda mange flere. For hele regionen har det været vigtigt med gode færgeforbindelser. Både internt i regionen og til byer uden for området. Færgerne kom i løbet af det 18. og 19. århundrede til at spille en stadig større rolle. I takt med at trafikken steg på vejene og på jernbanerne, så blev behovet for passagerfærger øget tilsvarende.

I regionen er der et stort antal større og mindre øer. Der også derfor en masse små færgeruter, som forbinder mange af øerne med fastlandet. Tidligere var der endnu flere færger, men en del øer - fx Als, Taasinge og Langeland – har fået broforbindelser, mens der er bygget dæmninger til andre øer som Sild og Rømø. De små færger er stadig et kendetegn ved regionen, og de er helt nødvendige for mange småøer.

Flere små færger kan kun klare sig, fordi der gives offentligt tilskud. Nationale og regionale myndigheder ser det som en vigtig samfundsopgave at sikre færgerne til de mindre øer, for at undgå at de uddør. Alligevel har mange af de mindre øer faldende befolkningstal, fordi det er besværligt og tidskrævende at skulle med en færge hver dag. Omvendt ønsker beboerne på andre øer – fx Fanø – at beholde færgen i stedet for at der bygges en bro. Færgen kan være med til at bevare øernes egenart, mens en bro kan omdanne dem til rene turistsamfund.

Der har gennem mange år være mange færgeruter mellem Slesvig-Holsten og det sydlige Danmark. I løbet af de seneste årtier er de fleste af ruterne blevet nedlagt. Tidligere var der en række færgelinier mellem Kiel og forskellige syddanske byer – blandt andet Bagenkop, Svendborg, Faaborg, Assens – men de er alle blevet nedlagt. Den sidste var Bagenkop-Kiel, som blev endeligt nedlagt i 2003. Det gælder også de gamle forbindelser Kiel-Korsør og Kiel-København og Kiel-Aarhus. Kun forbindelsen mellem Puttgarden og Rødby er tilbage, idet også Faaborg-Gelting ruten blev nedlagt i 1999. Derfor er det i dag vanskeligt for mennesker fra Kiel at komme til Fyn eller øerne syd for Fyn, selv om der er under 100 km over Kielerbugten. Og tilsvarende svært for fynboer at besøge Kiel, forstås.

Den vigtigste grund til færgerne Bagenkop-Kiel og Faaborg-Gelting måtte lukke var, at toldreglerne blev ændret. I sidste halvdel af 1990’rne var de fleste passagerer med, fordi det var muligt at handle toldfrit ombord. Den mulighed faldt væk med virkning fra den 1. juli 1999. Herefter kunne rejsende mellem EU-lande ikke længere købe toldfrie varer. Det gik blandt andet ud over færgerne mellem Danmark og Tyskland, der lukkede umiddelbart efter. Også de såkaldte ”spritruter” på Flensborg Fjord blev indstillet som en følge af de ændrede toldregler.

I dag går der fra Kiel kun passagerfærger til Oslo (Norge), Klaipeda (Litauen) og Göteborg (Sverige), og fragtfærger til Skt. Petersborg og Kaliningrad i Rusland. Tidligere var der ud over linierne til Danmark også forbindelser til en række byer mod øst. Det gjaldt især indtil Tysklands tab af de østpreussiske områder i Polen og Baltikum. Kiels tid som ”færgemetropol” er dermed ovre. På den syddanske side er færgen fra Esbjerg til Harwich i England den eneste store rute til udlandet.

I Danmark havde færgeforbindelserne over Lillebælt og Storebælt stor betydning gennem flere århundreder. Da Lillebæltsbroen blev indviet i 1935 forsvandt færgen her. Storebæltsfærgerne fortsatte frem til 1998, og har haft stor betydning for mange nulevende danskere. Næsten alle har personlige historier fra overfarten på Storebælt, fordi færgeturen gennem så mange år var noget jævnligt tilbagevendende.

Der er i dag kun få større færgeforbindelser tilbage i regionen. Fra Spodsbjerg på Langeland kan man fortsat tage færgen til Tårs på Lolland, og det er det er muligt at sejle med Rødby-Puttgarden. Bøjden-Fynshav gør det også muligt at sejle mellem Als til Fyn, men ellers er der efterhånden kun mindre, lokale færgeruter tilbage.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Infrastruktur
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

sourceKilder