v i m u . i n f o
Deutsche version

Mellemkrigstiden © sdu

Landbrugskrise, tvangsauktioner og uro på landet. Det var vigtige kendetegn ved mellemkrigstiden på begge sider af den dansk-tyske grænse. I Slesvig-Holsten førte det til radikalisering af bønderne, mens de danske grundlæggende bakkede op bag demokratiet og folkestyret.

Ved afslutningen af Første Verdenskrig var landbruget det helt afgørende erhverv i Slesvig-Holsten og i Syddanmark. Omkring en tredjedel af befolkningen arbejdede på gårdene, og næsten fire ud af ti mennesker boede på landet. I landområderne var håndværkerne og de handlende helt afhængige af, hvordan det gik for landbruget. Men også de større byer var meget påvirkede af udviklingen inden for landbruget.

I løbet af det 20. århundrede har landbruget ændret sig kolossalt, men frem til Anden Verdenskrig var udviklingen forholdsvis beskeden. Der var nogle iøjnefaldende forskelle mellem landbruget på hver sin side af grænsen, men også nogle fælles problemer under krisen i 1920´rne og 30´rne. Og midt i det hele var Sønderjylland, hvor landbruget blev stillet over for mange store udfordringer efter genforeningen i 1920. De nedslidte gårde skulle genopbygges efter krigen. De værdiløse mark skulle udskiftes, og investeringer foretages i dyre kroner. Den ekstensive produktion rettet mod hjemmemarkedet skulle lægges om til et intensivt landbrug rettet mod afsætningen på det britiske marked.

I Danmark var landbruget i hele mellemkrigstiden meget afhængig af at kunne eksportere sine varer. Omkring 75 % af den samlede produktion af smør og svinekød blev eksporteret. England var hovedmarkedet, hvor næsten alle svin og det meste af smørret blev solgt. I alt udgjorde forarbejdede landbrugsvarer 75-80 % af den samlede danske eksport, så der var en stor sandhed i, at "når det går godt for landbruget, så går det godt for landet".

Modsat dette var den slesvig-holstenske produktion rettet imod det tyske hjemmemarked. I takt med priserne på korn og andre landbrugsvarer faldt i løbet af 1920´rne, blev importen begrænset. Enten ved at forhøje toldsatserne eller ved at lægge mængdemæssige begrænsninger på. Landbruget i Slesvig-Holsten blev ved med at være mindre intensivt og med højere fokus på kødkvæg end nord for grænsen. Derfor var der græs i 60 % af produktionsjorden i Sydslesvig, fordi det skulle bruges til opfedning af kvæg. Produktiviteten på gårdene i Slesvig-Holsten var også betydeligt lavere end i Sønderjylland i slutningen af 1920´rne; den årlige mælkeydelse pr. ko var da henholdsvis på 2.700 kg og 3.400 kg.

Landbrugskrisen ramte både de danske og de slesvig-holstenske landmænd hårdt fra midten af 1920´rne og i begyndelsen af det følgende årti. Priserne faldt markant og med dem landmændenes indtjening. Samtidig skulle de betale renter og afdrag på de lån, der var optaget for at investere i årene efter Første Verdenskrig. Mange blev først ramt af den galopperende tyske inflation, og fra 1923-24 af at værdien af deres gæld steg til op mod det dobbelte. Over hele regionen førte krisen til, at der kom en bølge af tvangsauktioner fra 1925-26, der varede frem til 1933-34.

Mange landmænd var desperate. Det var baggrunden for den radikalisering der fandt sted i Slesvig-Holsten, og i mindre grad i Danmark. Fra begyndelsen af 1928 samledes bønderne til store demonstrationer, og en protestbevægelse - "Landvolkbewegung" - fejede hen over landsdelen. Det var en højreradikal bevægelse, der ikke havde noget til overs for demokrati og parlamentarisme. Den var i høj grad rettet mod den internationale finanskapital, og den var klart antisemitisk. Baggrunden for den massive opbakning til nazismen på landet i Slesvig-Holsten var altså lagt allerede i slutningen af 1920´rne.

I Danmark - og især i Sønderjylland - blev der også dannet protestbevægelser inden for landbruget. Den første - Bondens Selvstyre - blev stiftet og ledet af den slesvigske fantast, Cornelius Petersen, i 1925-26. I 1927 søgte det tyske mindretals leder, Johannes Schmidt, at bruge landbrugskrisen til at skaffe opbakning. Derfor blev Samlingsbevægelsen dannet under ledelse af den tysksindede gårdejer, H.C. Lei. Det var dog først i 1931 med det landsdækkende Landbrugernes Sammenslutning (LS), at der var større opbakning til de agrare protester i Sønderjylland og i Danmark. Protesterne klingede ud i årene før besættelsen i takt med at landbruget fik bedre økonomiske forhold.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Landbrugets forandring
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
multimediaMultimediemodul
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
bibliographyLitteratur