v i m u . i n f o
Deutsche version

Den royale arvestrid © sdu

Arvestriden mellem den danske konge og hertugen på Augustenborg fik stor betydning for den nationale konflikt i Slesvig. Selv om der var tætte familiebånd blev kongen og hertugen hovedmodstanderne under Treårskrigen.

Arvestriden mellem det danske kongehus og hertugen af Augustenborg fik stor betydning for den nationale splittelse i årene før udbruddet af Treårskrigen. Hertug Christian August førte en meget aktiv kampagne for at sikre sin egen slægts ret, både til den danske krone og på fyrstemagten i hertugdømmerne.

Baggrunden for striden gik mange hundrede år tilbage, men det var først i slutningen af 1700-tallet at den spidsede til. Der begyndte at tegne sig et billede af, at den danske kongeslægt ville uddø, fordi Frederik VI ingen arvtager havde. Det fik de augustenborgske hertuger til at kræve, at deres slægt skulle regere både kongeriget og hertugdømmerne.

Den danske konge Frederik VI besluttede i 1806 at indlemme Holsten i monarkiet, uden at han interesserede sig for hertugens arveret til dette hertugdømme. Det fik striden mellem konge og hertug til at ulme. Hertug Frederik Christian II redegjorde i 1814 for, at hans søn skulle efterfølge Frederik VI som dansk konge. Baggrunden var, at han selv var gift med Frederik VI´s søster, Louise Augusta. Da den danske kongelov tillod mandlig-kvindelig arvefølge i kongeriget og Slesvig, var vejen banet for, at hertugens søn – Christian August – skulle indsættes som den næste danske konge. I Holsten var der mandlig arvefølge, og hertugen krævede derfor, at kongeriget, Slesvig og Holsten skulle regeres af Christian August af Augustenborg ved kongens død.

Christian August overtog sin fars arvekrav, og i 1830´erne og 1840´erne kørte han frem på alle fronter. Efterhånden skiftede kravet til kun at omfatte fyrstemagten i hertugdømmerne. At kongeriget valgte en konge af den glücksborgske linie var hertugen tvunget til at acceptere.

I udgangspunktet var hertugerne af Augustenborg altså for, at kongeriget Danmark og begge hertugdømmer skulle have en fælles augustenborgsk regent. Da Frederik VI gjorde det klart, at den senere Christian VIII skulle efterfølge ham, blev konflikten åbenlys. Det fik fra midten af 1840´erne Hertug Christian August til indgå et fællesskab med den slesvig-holstenske bevægelse. Deres fælles krav var at blive løsrevet fra Danmark. Kun derved mente hertugen at kunne sikre arveretten til Slesvig-Holsten.

Frederik VII blev konge i helstaten ved sin fars – Christian VIII´s – død den 20. januar 1848. Han havde hverken evner eller vilje til at regere, og det var hans far helt klar over. Den 22. marts 1848 frasagde Frederik sig uden modstand sin enevældige magt, efter at de nationalliberale i København havde krævet en fri forfatning for kongeriget og Slesvig. Det var første skridt i retning af at gennemføre den konstitutionelle forfatning, som Christian VIII havde under forberedelse ved sin død.

Hertugen af Augustenborg og den slesvigsk-holstenske bevægelse betragtede kongens skridt som et stort tilbageslag. Det var et klart nederlag for augustenborgernes arveret til Slesvig. Det var også en tydelig markering af, at kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig hørte sammen. Samtidig var det en direkte konfrontation med hertugens og slesvig-holstenernes krav om, at begge hertugdømmer skulle løsrives fra Danmark. Kongens beslutning var dermed den direkte grund til kuppet på fæstningen i Rendsburg den 24. marts 1848. Det var igen årsagen til udbruddet af Treårskrigen.

Striden mellem hertug- og kongefamilien var en politisk kamp om magten. På det personlige plan var familierne flettet tæt sammen. Hertug Christian Augusts mor var en søster til Frederik VI, og hans søster, Caroline Amalie, var i 1840´erne Christian VIII´s dronning. Familierne mødtes jævnligt under afslappede former – også da striden så småt begyndte at udvikle sig. Men i årene op til Treårskrigen ebbede de familiære sammenkomster ud, og der blev længere og længere imellem Augustenborg og København.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Nationale tanker
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
imageBiografier
lexiconLeksikon