v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Folkefester og sangforeninger © sdu

Begge nationale bevægelser arrangerede en række fester og parader, for at få befolkningen til at bakke op bag sag. Det blev holdt taler, sunget nationale sange, viftet med fanerne og afholdt markedsgøgl. Alt sammen for at blande det alvorlige med det fornøjelige.

I løbet af 1840´erne blev der afholdt en række folkelige fester og parader i Slesvig og Holsten. Det blev brugt aktivt til at mobilisere befolkningen i den nationale kamp. Hvor godt det lykkedes er mere usikkert. Selv om mange mennesker mødte op, var det ikke blot for at høre på talerne. De fleste var mere interesseret i gøglet og markederne, der fulgte med.

På begge sider blev talerne bakket op af kanonsalutter, optog, sange, musik og dans. Der blev også oprettet ’Liefertafln’ i de fleste byer i hertugdømmerne, og de satte et stærkt præg på de slesvig-holstenske folkefester. Det var mest tysk-nationale sange, der blev sunget. Mange deltog mere fordi de kunne lide at synge, end fordi de var aktive slesvig-holstenstenere. Alligevel blev de folkelige fester og sangerforeningerne et vigtigt element i spredningen af de nationalpolitiske synspunkter. På begge sider i den nationale kamp blev de da også regnet som store succeser.

Den 18. maj 1843 blev der første gang holdt folkefest på Skamlingsbanken. Det blev gentaget i årene efter, men festerne i 1843 og 1844 regnes som de vigtigste. Festerne på Skamlingsbanken fik stor symbolværdi for den dansk-slesvigske bevægelse og for opbakningen til Den Slesvigske Forening, som blev stiftet i juni 1843. Skamlingsbanken har stadig stor betydning som mindested for mange sønderjyder.

På det første møde blev sprogreskriptet fra 1840 fejret, og den nordslesvigske bonde Laurids Skau var hovedtaler. Peter Hiort Lorenzen blev hyldet, fordi han demonstrativt havde valgt at tale dansk i den slesvigske stænderforsamling. Der var angiveligt omkring 6.000, der var mødt frem til festen i 1843 og ca. 12.000 året efter. Deltagerne var mest nordslesvigske bønder, men også fra kongeriget kom der i 1844 et par tusinde mennesker. Festerne blev støttet økonomisk og politisk de liberale i Danmark, og vigtige kulturpersonligheder som Grundtvig og Blicher var engagerede.

Den slesvig-holstenske bevægelse havde tilsvarende folkefester. Mest kendt var festen i Bredstedt i juni 1844, hvor det også lykkedes at få opbakning af en stor del af den nordfrisiske befolkning. Det frisiske slagord ’leever düad üs slaav’ – hellere død end slave – blev hermed en del af de slesvig-holstenske paroler. Theodor Storm var engageret i tilrettelæggelsen, men var efterfølgende mindre begejstret for forløbet af festen. Han fandt, at talerne havde været for danskfjendtlige.

I slutningen af juli 1844 blev der afholdt en stor sangerfest i byen Slesvig. 500 sangere deltog fra forskellige Liefertafln i hertugdømmerne, og 14.000 var mødt frem for at høre på. Det var første gang at Chemnitz og Bellmanns sang ”Schleswig-Holstein, meerumslungen” blev sunget. I årene efter blev den nærmest den slesvig-holstenske nationalsang.

Den blå-hvide-røde slesvig-holstenske fane blev også brugt første gang ved sangerfesten i Slesvig. Fanen blev et meget vigtigt symbol for bevægelsen, men anvendelsen var et tveægget sværd. På den ene side var det med til at øge samhørighedsfølelsen blandt de tysksindede slesvigere. På den anden side var det med til at skræmme kongetro slesvigere væk. I juli 1845 valgte kongen at forbyde brugen af den slesvig-holstenske bevægelses fane, fordi ”… det ere at ansaa som kjendetegn for et politisk parti og kunne give anledning til uordener…”.

Den 13. september 1846 var der alligevel planlagt et folkemøde i Nortoft ved Neumünster, som blev slået ned af militæret. Desuden blev flere ledende liberale i Holsten fængslet eller retsforfulgt. Ved at slå ned på slesvig-holstenske aktiviteter lykkedes regeringen at få skabt nogenlunde ro i hertugdømmerne i løbet af det næste 1½ år. Men som det viste sig i marts 1848 var det ikke muligt i længden at undertrykke de slesvig-holstenske krav.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Sprog og traditioner
Nationale tanker
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
sourceKilder
photosFotos og illustrationer

audio Audio
bibliographyLitteratur