v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Søfarten i det 20. århundrede © sdu

Søfarten er ændret markant i løbet af det 20. århundrede. Ved årtusindskiftet var både Danmark og Tyskland store søfartsnationer. Men søfartens betydning i Slesvig-Holsten og Syddanmark var beskeden.

I løbet af det 20. århundrede har søfarten ændret sig meget kraftigt. Og forandringen har mindet meget om hinanden i Slesvig-Holsten og i Syddanmark, især i perioden efter Anden Verdenskrig.

Overordnet er der sket nogle helt afgørende ændringer i løbet af århundredet. 1) I årtierne op til Anden Verdenskrig blev handelsflåden ændret. De sidste sejlskibe blev hugget op, og damperne blev udskiftet med motorskibe. 3) Tonnagen og fragtmængden steg noget i mellemkrigstiden, men i efterkrigstiden er den nærmest eksploderet. 4) Fragtskibene er blevet mange gange større i sidste halvdel af århundredet. Det gælder både skibe der sejler med massegods som kul og korn og tankskibene. 6) I efterkrigstiden har der fundet en markant modernisering og effektivisering sted. Det har øget produktiviteten inden for søfarten voldsomt. 7) De små havne har mistet betydningen som fragthavne. 8) Både Danmark og Tyskland er blevet meget store internationale søfartsnationer. Men samtidig er rederiselskaberne kommet til at spille en beskeden rolle i det sydlige Danmark og i Slesvig-Holsten.

I første halvdel af århundredet havde søfarten meget forskellige betingelser på hver side af grænsen. De to verdenskrige gik hårdt ud over den tyske handelsflåde, og en væsentlig del af tonnagen gik tabt. Efter Første Verdenskrig blev en del af de tyske skibe taget af de sejrende magter som en del af bestemmelserne i Versailles-traktaten. Og efter begge krige var der økonomisk og politisk kaos, som op kort sigt forhindrede skibsbyggeriet og skibsfarten i at komme på fode igen. I Danmark var det modsat. Den største del af handelsflåden overlevede krigene, og landet var parat til at producere og handle med udlandet, da freden kom.

I efterkrigstiden har udviklingen for alvor taget fart. Under det tyske Wirtschaftswunder kom der for alvor gang i skibsfarten. Det illustreres af, at skibsværftet FSG i Flensborg leverede 55 fragtskibe i løbet af 1950´rne med en samlet tonnage på omkring 350.000 BRT. I det følgende årti leverede værftet 40 skibe med en tilsvarende tonnage. Eksemplet viser både at antallet af skibe i handelsflåden steg markant i de første årtier efter krigen, og at skibenes størrelse blev betydeligt større.

Skibsfartens vækst i efterkrigstiden afspejler samfundsudviklingen generelt. Frem til årtusindeskiftet blev fragten af varer i verden med skib næsten tidoblet i forhold til årene op til Anden Verdenskrig. Der var især i 1950´rne og 60´rne og igen fra 1980´rne, at fragtmængden for alvor røg i vejret. Det hænger blandt andet sammen med den økonomiske globalisering, hvor varer fragtes langt fra producentlandene - fx Kina - til forbrugerne i USA og Europa.

I anden halvdel af 1960´rne blev skibscontainere og containerskibe introduceret. Det revolutionerede fragtmarkedet. På få år blev de gamle fragtskibe stort set udkonkurreret. Først på langdistancefragten og hurtigt efter også på nærtransporten. Med brugen af containere er effektiviteten inden for søfarten blevet øget kolossalt. På skibene har de senere årtiers teknologiudvikling skåret antallet af søfolk ned til en brøkdel af, hvad der var tidligere. I havnene er der meget få rigtige havnearbejdere tilbage, fordi der nærmest kun skal bruges mennesker til at flytte containerne af og på skibene. Og lastbiler har overtaget den sidste del af fragten fra containerhavnene til modtagerne, så de mindre fragtskibe og småhavnene er næsten blevet overflødige.

Udviklingen med stadigt større container- og tankskibe har medført, at skibsfarten kun berører få store havne. I Syddanmark er der fortsat stor aktivitet på havnen i Esbjerg, ligesom der fortsat er en del containerskibe der anløber Fredericia. I Slesvig-Holsten er Lübeck en betydelig fragthavn, mens Kiel primært står for passagertransporten til Norge, Sverige og Baltikum. Fredericia er det eneste sted i regionen, hvor der modtages råolie til raffinering.

Søfarten ved årtusindskiftet har beskeden betydning i regionen. Der er fortsat nogle rederier, som er hjemmehørende på Sydfyn og Øerne samt i Lübeck og Kiel. Men det er få. Der er også en del ansatte inden for skibsmægling og shipping, men der er kun få sømænd og havnearbejdere tilbage.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Fiskeri og søfart
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
lexiconLeksikon
metainfoForfatterens kommentarer
bibliographyLitteratur