v i m u . i n f o
Deutsche version

Marineluftskibe © sdu

Under Første Verdenskrig havde den tyske marine en stor luftskibsbase i Tønder. Luftskibene holdt øje med de engelske flådebevægelser i Nordsøen. Og de var med til at foretage "silent raid"-bombeangreb i England.

Under Første Verdenskrig havde den tyske marine en vigtig luftskibsstation i Tønder. Det var Marine-Luftschiff-Detachment Tondern, som var den nordligste af kejserrigets 15 luftskibsbaser. Den havde til opgave at holde øje med den engelske flådeaktivitet i Nordsøen.

Vurderet ud fra et nutidigt synspunkt kan luftskibene virke både klodsede og ubetydelige. Det er en forkert slutning. Under Første Verdenskrig havde de stor betydning for den tyske flåde, fordi de fra stor højde kunne holde øje med, hvad der skete på havet. Det sparede marinen for skibe til at beskytte de indre tyske farvande i Nordsøen.

Marinestationen i Tønder var operativ fra den 4. maj 1915. Den udviklede sig til at blive den tyske luftskibsbase, som foretog klart flest rekognosceringstogter. Frem til krigens afslutning blev næsten en fjerdedel af al tysk luftskibsrekognoscering foretaget fra basen i Tønder. Alene i 1916 havde næsten halvdelen af rekognosceringen udgangspunkt i Tønder. På basen var der i 1918 en dobbelt hangar - "Toska" - med de to luftskibe L54 og L60, og en mindre hangar - "Tobias" - med en lænkeballon. I de godt tre år basen var i funktion var i alt 16 luftskibe tilknyttet, hvoraf de fleste gik tabt under krigen. Ved den britiske bombning i juli 1918 var der kun to luftskibe i hangarerne.

Den tyske flåde var den engelske klart underlegen. Grand Fleet havde ved krigens udbrud 32 slagskibe mod den tyske Hochseeflotte's 23. Det blev mere udtalt efterhånden, idet den tyske marine kun havde en tilvækst på yderligere to slagskibe efter 1914, mens tilvæksten i den britiske flåde var på hele 11 skibe.

Luftskibene havde tre forskellige funktioner. Den vigtigste opgave var rekognoscering, hvor skibene fra 500 meters højde kunne overskue et område på ca. 45 sømil - omkring 85 km - i alle retninger. Skibene blev også brugt til at søge efter miner. Den anden vigtige funktion var eskorteflyvning for flådens skibe, og det udviklede sig til at blive et militært hovedformål. Den sidste funktion var egentlig angrebs- og bombeflyvning. Her var formålet var at sprede skræk hos den engelske befolkning og at tvinge det britiske forsvar til at beholde soldater og antiluftskyts i England.

Den tyske flådeledelse under admiral Alfred von Tirpitz lagde en strategi, hvor flåden kun skulle kæmpe med de britiske krigsskibe, hvis man var numerisk overlegen. Der skulle gennemføres nålestiksangreb med ubåde, motortorpedobåde og fra kystbatterierne, ligesom miner skulle gøre skade på den britiske flåde. Og det var her, at luftskibene var et godt redskab til at holde øje med briterne, så der kunne foretages overraskelsesangreb.

Under krigen var der var nogle store problemer ved at bruge luftskibene. Det største var, at de kun kunne operere når der var klart vejr. Ud af de 1.174 dage, hvor basen var i funktion, kunne der kun flyves 278 dage. Det var altså tre ud af fire dage, at luftskibene måtte blive på jorden! Det fik blandt andet betydning i dagene før Jyllandsslaget den 31. maj- 1. juni 1916, hvor luftskibene grundet vejret måtte blive på baserne. Luftskibene havde det også svært i stormvejr, hvor det var vanskeligt at komme i den rigtige retning. Det var især et problem under angrebstogter, fordi skibene kunne være nødt til at kaste bomberne et stykke fra målet. Endelig var det et stort problem, at de var fyldt med brint, som kunne antændes ved den mindste gnist. I Tønder var der flere eksempler på, at luftskibe gik op røg på selve basen, fordi de blev antændt under bugsering.

Basen blev udsat for et ødelæggende angreb den 19. juli 1918. Omfanget og planlægningen siger meget om, hvor stort et problem den udgjorde for de britiske militære myndigheder. Hangarskibet Furious blev fulgt af 16 destroyere, seks lette krydsere og fire slagskibe under angrebet. Det blev foretaget af seks flyvere, der lettede fra Furious men uden mulighed for at lande der igen. De var derfor nødsaget til at lande på vandet eller i det neutrale Danmark. Det antyder igen den høje prioritet, som angrebet havde for briterne. De var parat til at gennemføre et risikabelt fremstød for at få basen sat ud af kraft.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Flåden
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
imageBiografier
metainfoForfatterens kommentarer
bibliographyLitteratur