v i m u . i n f o
Deutsche version

Den tyske marine © sdu

Marinen står på godt og ondt centralt i den nordtyske bevidsthed. Det var den, der gav Kejserriget stormagtsstatus. Men den var også en vigtig grund til, at Tyskland blev rodet ud i to verdenskrige. I Slesvig-Holsten står den tyske marine fortsat stærkt i billedet i Kiel, Flensborg og Eckernförde.

Marinen står centralt i nyere tysk historie og i den tyske selvforståelse. Gennem 125 år har landet været en stærk flådemagt, der førhen har udfordret nabostaterne. Derfor er synet på marinen noget tvetydigt blandt mange tyskere. På den ene side var flådeopbygningen en vigtig del af den første periode efter Tysklands samling i 1871. Samtidig var den en fremtrædende del af den kejserkult, der blev bygget op i årene før Første Verdenskrig. Og den var en stærkt medvirkende årsag til krigens udbrud, fordi den tyske flådemagt blev truende for nabolandene.

Efter sejren over Danmark i 1864 blev Kiel en af Preussens - fra 1871 det forenede Tysklands - vigtigste flådehavne. Det var i Kiel, at Østersøflåden kom til at høre hjemme, og det var her, at mange tyske flådeofficerer blev uddannet. Ydermere blev mange af flådens skibe og ubåde bygget på værfterne i Kiel. Det vil sige "Die Keiserliche Werk" i perioden 1867-1920, "Germaniawerft" fra 1867 og "Howaldtwerke" fra 1865. I årene frem til udbruddet af Første Verdenskrig steg beskæftigelsen i Kiel på værfterne og ved marinen meget kraftigt. Det trak mange arbejdere til fra hele Tyskland, og Kiel blev på den måde en tysk by - ikke blot en slesvig-holstensk.

Kejserrigets to vigtigste flådehavne - Kiel og Wilhelmshaven - var adskilt. Den første ligger ud til Østersøen og den anden ud til Nordsøen. Den tyske flådeledelse havde en stor interesse i at få skabt en direkte forbindelse mellem de to havne. Den gamle Ejder-kanal var ikke egnet, og i stedet gik man i 1887 i gang med at bygge Kielerkanalen. Eller Kejser Wilhelm-kanalen som den blev kaldt dengang. Allerede få år efter åbningen i 1895 var den nye kanal for lille til, at nye store linieskibe af den såkaldte "Dreadnought"-type kunne gå igennem. Derfor blev Kielerkanalen fra 1907 udvidet både i dybden og i bredden. En uges tid før verdenskrigen brød ud blev den nye udbyggede kanal åbnet. Derefter kunne alle marinens skibe sejle direkte fra Østersøen til Nordsøen uden problemer.

Op til Første Verdenskrig fandt en voldsom flådeoprustning sted i Tyskland. Storadmiral Ferdinand von Tirpitz opstillede en plan for opbygningen af den stærke Hochseeflotte, der kunne udfordre det britiske flådeherredømme. Der blev bygget en række store linieskibe, og en stærk ubådsflåde blev skabt. Alligevel var den tyske flåde fra starten af Første Verdenskrig numerisk underlegen i forhold til den britiske, og underlegenheden blev mere udtalt i løbet af krigen.

Efter Første Verdenskrig var størrelsen af den tyske flåde fastlagt ud fra Versailles-traktaten. Det begrænsede mulighederne for at genopbygge flåden, men da Hitler i 1933 kom til magten, ændrede billedet sig. Igen blev marinens styrke forøget, og der blev bygget nye store slagskibe som Tirpitz, Bismarck og Gneisenau. Det nazistiske regime opbyggede en stærk ubådsstyrke, som blev et symbol på regimets krigsførelse til søs. De såkaldte "Ulvekobler" gjorde havene usikre for allierede skibe. Målet var at blokere England for at forhindre at landet modtog forsyninger. Det gik også ud over neutrale skibe, der besejlede de britiske øer. I millionvis af tonnage blev sænket og i tusindvis af søfolk blev dræbt af tyske ubåde under Anden Verdenskrig.

I de første år efter krigen havde Tyskland ingen flåde, hær eller luftvåben. Det var først med Vesttysklands indmeldelse i NATO i 1955, at et nyt søværn - Bundesmarine - blev etableret. Under Den Kolde Krig var der behov for, at Tyskland indgik i forsvaret mod fjenden i øst. Tysklands placering - geografisk og økonomisk - medførte, at landet blev et afgørende medlem af NATO-alliancen. Fra slutningen af 1950´rne blev der i realiteten etableret et dansk-tysk flådesamarbejde i Østersøen, og fra 1962 blev Fælleskommandoen i Rendsborg oprettet. Danmark kunne under Den Kolde Krig lukrere på at Bundesmarine blev styrket, fordi beskyttelsen primært gjaldt den vestlige del af Østersøen, hvor begge lande var truet. Efter "Murens fald" i 1989 blev marinen i de to tysklande lagt sammen til "Die Deutsche Marine". Den har siden haft mange internationale opgaver langt fra Tyskland. I efteråret 2006 kom den tyske flåde til at stå i spidsen for FN´s styrke ud for Libanons kyst - UNIFIL - og der blev bl.a. sendt to fregatter og fire hurtigbåde til området.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Flåden
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
lexiconLeksikon