v i m u . i n f o
Deutsche version

Treårskrigen 1848-51 © sdu

I slutningen af marts 1848 udbrød der en krig om Slesvig, som strakte sig over tre år. Deraf navnet Treårskrigen. Det var en borgerkrig mellem helstaten Danmark og den slesvig-holstenske oprørsbevægelse.

Treårskrigen brød ud, da den militære fæstning i Rendsburg blev overtaget ved et kup den 24. marts 1848. Det var den første af to krige om Slesvig - krigen i 1864 var den anden. Treårskrigen var reelt en borgerkrig, der delte befolkningen midt over. Konflikten var ikke alene dansk-tysk, og der var en række andre forhold, som spillede ind.

Få dage før angrebet i Rendsburg havde den danske konge - Frederik VII - valgt at afgive sin enevældige magt. Han havde også optaget nationalliberale ministre i regeringen og lovet, at der skulle skrives en Grundlov for Danmark og Slesvig - men uden Holsten. Det var grunden til, at den slesvig-holstenske ledelse valgte at gennemføre et væbnet oprør. De ville gennemtrumfe kravet om et samlet Slesvig-Holstens frigørelse fra Danmark med en fælles forfatning og tilknyttet Det tyske Forbund.

Treårskrigen var samtidig en konflikt mellem Danmark og Det tyske Forbund, hvor Østrig og Preussen var de dominerende magter. Krigen var kendetegnet ved, at forbundstropper deltog på slesvig-holstensk side. Andre europæiske stormagter - primært England og Rusland - beskyttede Danmark af diplomatisk vej og arbejdede på at få indstillet kampene. Under krigen forkastede både den danske regering og den provisoriske regering et mæglingsforsøg om en deling af Slesvig. Det var den vigtigste grund til, at krigen trak ud. Krigen løb frem til begyndelsen af 1851 - afbrudt af perioder med våbenhvile - og den kan overordnet deles op i seks forskellige faser.

Første fase dækker perioden 24. marts - 23. april 1848, hvor slesvig-holstenerne stod alene i kampen mod Danmark. De danske tropper genvandt hurtigt områder, som oprørsbevægelsen havde overtaget i de første dage efter kuppet i Rendsburg. Fra den 23. april gik især Preussen ind med tropper på slesvig-holstensk side, og perioden frem til den 26. august 1848 var kendetegnet ved, at de danske tropper blev trængt tilbage.

Våbenhvileperioden 26. august 1848 - 26. marts 1849 er den tredje fase, hvor der var en fællesregering i hertugdømmerne. I den fjerde fase 3. april - 10. juli 1849 var der nye kampe, og de danske tropper blev igen trængt af de preussisk støttede slesvig-holstenske styrker.

Der var en ny lang våbenhvileperiode fra den 10. juli 1949 til Danmark og Preussen indgik en fredsaftale den 2. juli 1851. Slesvig blev i løbet af dette år regeret af dansk-preussisk-britisk bestyrelseskommission, og Nordslesvig var besat at af svensk-norske tropper.

Den sidste fase efter 2. juli 1850 til den endelige afslutning af krigen den 1. februar 1851 var præget af kampe mellem danske og slesvig-holstenske tropper. Soldater fra Preussen og Det tyske Forbund var trukket ud, og den slesvig-holstenske side blev løbende trængt tilbage. Med fredsslutningen blev både Slesvig og Holsten igen en del af den danske helstat.

Konflikten er et vigtigt eksempel på, hvordan nationalismen så at sige var en del af overgangen fra absolutte monarkier til konstitutionelle demokratier i Vesteuropa. Den var et afgørende middel i opbygningen af nationalstaterne. Krigen blev på begge sider fremmet af en national retorik, og formidlingen af krigen i billedkunst og sange var afgørende for, at Treårskrigen er kommet til stå så stærkt i billedet. Politiske og militære lederes informationsstyring under krige, er således ikke et nyt fænomen. Det var noget begge parter under Treårskrigen til fulde forstod at praktisere.

Både i Danmark og i Tyskland er Treårskrigen traditionelt blevet beskrevet gennem de nationale briller. I Danmark har "Ånden fra 1848" gennem mange år været central i historieundervisningen. På tysk side har den slesvig-holstenske "Erhebung" haft en stor betydning - både i den regionale og i den nationale historiefortælling. Det er først indenfor de senere årtier at det er blevet understreget, at det var en borgerkrig som det i virkeligheden var få slesvigere der ønskede.

Denne historie hører til følgende emneområder:
National konflikt
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

sourceKilder
imageBiografier