v i m u . i n f o
Deutsche version

Helstatspolitik © sdu

I årene mellem de slesvigske krige blev der ført en hård dansk politik i hertugdømmerne. Sprogligt, økonomisk og kulturelt skulle Slesvig vendes mod Danmark. Målet var en sammenlægning af kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig.

Da Treårskrigen var overstået i februar 1851, var der mange uløste problemer. Slesvig-Holsten trængte alvorligt til at få reformeret forvaltningen og retssystemet, og krigen havde ikke ført til nogen national afklaring. Tværtimod. Politisk valgte den danske regering at føre en hård politik i Slesvig. Det skulle sikre, at hertugdømmet økonomisk, kulturelt og politisk efterhånden blev en del af Danmark.

I foråret 1851 begyndte den danske regering at gennemføre en udrensning i Hertugdømmerne. Mange embedsmænd og politikere, der havde været aktive under det slesvig-holstenske oprør, var allerede flygtet til udlandet. Sammen med britisk modstand betød det, at det kun var 33 fremtrædende slesvig-holstenere, som blev sendt i eksil. Blandt disse var Hertugen af Augustenborg og Prinsen af Nør, som også - mod økonomisk kompensation - fik konfiskeret deres godser.

En række slesvig-holstenske embedsmænd blev tvunget til at forlade deres embede. De blev erstattet med nye, som var uddannet i Danmark. Det var især tyske lærere i Mellemslesvig, der i stor stil blev erstattet med dansktalende. Det nationale tilhør havde på den måde større betydning end de faglige kvalifikationer. Samtidig ville den centrale position som Kiels Universitet havde haft under udbredelsen af slesvig-holstenismen blive formindsket.

Der blev indført omfattende censur med forbud mod at udgive aviser og tryksager med slesvig-holstenske budskaber. Tilsvarende var der forbud mod at afholde sangerfester og det var ulovligt at benytte den slesvig-holstenske fane. Da lederne samtidig var arresteret, forvist eller flygtet blev den slesvig-holstenske bevægelse alvorligt stækket i årene efter Treårskrigen.

I foråret 1851 blev der udstedt to sprogreskripter for Slesvig. Det var uden diskussion det stærkeste udtryk for den danske kulturpolitik i perioden frem til krigen i 1864. Regeringen besluttede, at skolesproget fremover skulle være dansk i en stor del af Mellemslesvig, hvor hovedparten af befolkningen talte plattysk. I det samme område skulle kirkesproget veksle mellem dansk og tysk.

Sprogreskripterne medførte en lang række klager og protester fra befolkningen i Slesvig. De blev samtidig opfattet som udtryk for den danske regerings målsætning om at få lagt Slesvig sammen med kongeriget. På den måde var de med til at øge modstanden mod Danmark.

Sprogspørgsmålet var fra starten et problem i forhold til Europa. Landene som havde bakket op bag Danmark under krigen og tvunget Preussen til at trække sig ud, var ikke begejstrede for den danske politik i Slesvig. Især den engelske regering fandt politikken unødvendig hård. Hovedproblemet var dog den voksende tyske modstand. I årene op til krigen i 1864 blev den danske politik i stigende grad kritiseret for at undertrykke et tysk folk. Her var sprogreskripterne et nærliggende og centralt punkt.

Danmark havde som en del af Londontraktaten i maj 1852 anerkendt, at der skulle indføres forfatninger i Slesvig-Holsten. I første halvår af 1854 gennemførte regeringen særforfatninger for hvert Hertugdømme. Sigtet var, at stænderforsamlingerne skulle have indflydelse på de indre forhold. Kun udenrigspolitik, forsvar og finansvæsen skulle være helstatsanliggender. Reelt var det kongen, som havde retten til at foretage alle beslutninger om Hertugdømmerne - også om de indre forhold. Stænderforsamlingerne fik heller ikke indflydelse på den fællesforfatning for helstaten, som blev gennemtrumfet i oktober 1855.

Generelt var det overordnede danske mål at få samlet Danmark og Slesvig, men politikken slog alvorligt fejl. Den var en vigtig grund til de stigende nationale spændinger i årene forud for krigen i 1864. Den var også afgørende for, at Østrig og Preussen gennem Det tyske Forbund udtrykte stigende kritik af Danmark. En kritik, der til sidst førte til en ny krig om Slesvig.

Denne historie hører til følgende emneområder:
National konflikt
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
metainfoForfatterens kommentarer
lexiconLeksikon
bibliographyLitteratur