v i m u . i n f o
Deutsche version

Det danske mindretal © sdu

Efter 1920 var der et lille dansk mindretal i Sydslesvig på 6-8.000 medlemmer. Efter den nazistiske magtovertagelse blev mindretallet udsat for et massivt tysk pres. Alligevel var forholdene for de dansksindede langt bedre end for andre nationale mindretal i Hitler-tyskland.

"De skal ikke blive glemt". Det løfte gav den danske statsminister Niels Neergaards til de dansksindede i Sydslesvig under genforeningsfesten på Dybbøl den 11. juli 1920. Det er blevet holdt frem til i dag, hvor der fortsat nære kulturelle og økonomiske forbindelser mellem Danmark og mindretallet.

Efter grænseflygtningen var der et dansk mindretal i Sydslesvig på 6-8.000 mennesker. De boede næsten udelukkende i Flensborg og i området lige syd for den dansk-tyske grænse. Desuden var der danske grupper i Tönning og i byen Slesvig. Selv om der var store sociale forskelle mellem de dansksindede, så var en forholdsvis stor del fra underklassen. I Flensborg var der mange arbejdere, og på landet var der mange landarbejdere og husmænd.

Mindretallet følte sig ladt tilbage, men kravet om et "Danmark til Ejderen" blev mere og mere som urealistisk. Under stigende tysk pres - især efter den nazistiske magtovertagelse i 1933 - forsøgte Danmark at holde grænsespørgsmålet helt væk fra den politiske dagsorden. I den samme periode holdt det danske mindretal lav profil. Grænsespørgsmålet var det sidste, man ønskede bragt på banen.

Under Weimar-republikken var der nogenlunde liberale forhold for de nationale mindretal i Tyskland. Forfatningens § 113 sikrede at mindretallene i Tyskland en vis selvstændighed. Det var dog først i 1928 at det blev afgjort, at det at høre til mindretallet hverken må efterprøves eller bestrides. Samtidig fik det danske mindretal ret til at oprette private skoler med offentlig støtte, og det førte til oprettelsen af en række danske skoler i Sydslesvig. Der var dog allerede i 1920 oprettet en dansk realskole i Flensborg, som i 1924 flyttede til den nyopførte Duborg-Skole.

Mindretallet skabte et vidtforgrenet net af foreninger. Skole-, ungdoms- og idrætsforeninger, kirkelige-, velgørende og selskabelige sammenslutninger, og der blev dannet en håndværkerforening og en landboforening.

Den Slesvigske Forening blev stiftet i 1920 som en slags paraplyorganisation for de danske foreninger og organisationer. Redaktøren på Flensborg Avis, Ernst Christiansen, var bagmanden. Det var samtidig ham der havde kontakten til Grænseforeningen i Danmark, der indsamlede og sendte penge til det danske mindretal. Han personificerede også de danske foreningers hovedproblem. De fleste af medlemmerne var småkårsfolk, men lederne var velstillede borgere. Det har været en grund til at mange dansksindede arbejdere efterhånden valgte at stemme på de tyske socialdemokrater eller kommunister i stedet.

Hitlers magtovertagelse i 1933 medførte et stigende pres på mindretallet. Alligevel blev de forholdsvis liberale forhold fra Weimar-republikken videreført - men kun formelt. Påskeblæsten i foråret 1933 var begyndelsen til de følgende års stormløb på mindretallet og den dansk-tyske grænse. Lokale nazistiske ledere i Slesvig-Holsten som Gauleiter Hinrich Lohse, overborgmestrene i Flensborg Wilhelm Sievers og fra 1937 Ernst Kracht gjorde livet surt for danskerne. Skolerne og Flensborg Avis blev løbende angrebet af de lokale nazister, men reddet af de centrale nazistiske myndigheder i Berlin.

Især det tyske udenrigsministerium - Auswärtiges Amt - fungerede som mindretallets beskytter. Her var man interesseret i at danskerne skulle behandles relativt tolerant, fordi man ønskede at stå på god fod med Danmark og de nordiske lande. Den nazistiske raceideologi skal også tages i betragtning, fordi nordboerne blev betragtet som arier. Altså en del af det tyske folk, selv om de endnu ikke havde erkendt det.

Mindretallet havde alvorlige problemer under det nazistiske regime. Der blev løbende krævet en række loyalitetserklæringer for at kunne få arbejde, understøttelse m.v., og det var med til at mange forlod det danske mindretal i løbet af 1930´rne. Som tyske statsborgere var danskerne også tvunget til at aftjene tysk værnepligt. Det fik betydning under Anden Verdenskrig, hvor ca. 700 dansksindede deltog som værnemagtssoldater. Omkring 100 af dem blev dræbt.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Mindretal 1920-1955
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
imageBiografier
lexiconLeksikon