v i m u . i n f o
Deutsche version

Langelandsfortet © sdu

På Sydlangeland blev der i 1953 Langelandsfortet åbnet. I de 40 år fortet fungerede, rapporterede det om Østblokkens sejlads ind og ud af Østersøen. Det var også bevæbnet, så det i krigstid kunne skyde efter fjendens skibe og fly. I dag er det et naturskønt beliggende museum om Den Kolde Krig.

Langelandsfortet blev indviet den 15. september 1953. Det var et par måneder efter afslutningen af Koreakrigen. Fortet blev anlagt på Sydlangeland på et tidspunkt, hvor Den Kolde Krig spidsede til. Og det blev lukket igen 40 år senere den 6. april 1993. Da var behovet forsvundet, fordi truslen fra Øst var væk.

Formålet med fortet var at holde øje med sejladsen i den sydlige del af Storebælt, Langelandsbæltet og Kielerbugten. Det blev bygget samtidig med et lignende fort på Stevns, og det havde en vigtig funktion i NATOs forsvar af den sydvestlige del af Østersøen.

Placeringen af fortet vidner om, at Danmark under Den Kolde Krig havde stor strategisk betydning. Østblokkens skibe måtte sejle gennem de danske stræder for at komme ind og ud af Østersøen. Og da mange af Warszawa-pagtens vigtigste flådehavne var i Østersøen, lå Danmark pludseligt midt i orkanens øje.

Det skal sammenholdes med, at Grønland under Den Kolde Krig havde stor strategisk betydning. Den amerikanske base på Thule var afgørende for NATO-forsvaret, fordi radarerne her var de første til at registrere et atomangreb på Nordamerika. Samlet betød det, at USA var meget interesseret i at beholde Danmark som NATO-medlem. Det havde også den betydning, at Danmark havde et vist spillerum til at free-ride inden for alliancen. Både ved at yde et beskedent økonomisk bidrag til forsvaret – absolut og relativt – og ved til tider at føre en politik, der lå på kanten af USA's og NATOs ønsker.

Langelandsfortet havde altså en vis betydning for, at Danmark under Den Kolde Krig kunne føre en noget tilbagelænet forsvarspolitik. I fredstid bestod opgaven i at observere og registrere sejladsen i området. Det skete i samarbejde med andre overvågningsposter langs de danske kyster og i Slesvig-Holsten.

I krigstid havde fortet et anderledes hårdt hverv. Det havde svære kanoner – kaliber 150 – der kunne skyde omkring 22 kilometer. Det kunne næsten række til Lolland og et godt stykke ind i Kielerbugten. Granaterne vejede ca. 45 kilo og kunne bryde igennem svært panser. Der var også luftværnskanoner til beskyttelse mod fly, og de kunne spytte 240 kilotunge projektiler ud i minuttet. Så efter datidens forhold var det et sværtbevæbnet fort, der kunne beskyde Warszawa-pagtens flådeskibe og krigsfly.

Under Cuba-krisen i efteråret 1963 havde fortet sin storhedstid. Den 22. oktober blev der fotograferet sovjetiske handelsskibe med atomraketter på dækket, der sejlede ud af Østersøen. Det blev meddelt til Søværnets Operative Kommando, der sendte oplysningerne videre til NATO og USA. Amerikanske spionfly havde i ugerne forinden observeret, at der blev bygget raketramper på Cuba. Med billederne fra Langeland var der sikre beviser for, at Sovjet opstillede atomraketter derovre. Det var baggrunden for den mest skræmmende konfrontation mellem Øst og Vest under Den Kolde Krig.

Langelandsfortet lå langt væk var alting. Sådan var der i hvert fald mange soldater der opfattede det, når de blev sendt derned. Der var i slutningen af 1950´rne omkring 400 mand på fortet, mens der senere kun var omkring 260 tilbage. I tilfælde af krig ville bemandingen være blevet meget større, fordi der skulle mange mænd til at passe kanonerne. Til de største kanoner var besætningen på omkring 90 mand.

Der er adskillige fortællinger om lange kedelige vagter, hvor der ikke skete noget som helst. Det blev ikke bedre af, at soldaterne skulle blive på stedet i deres fritid. Der var ikke meget andet at lave end at spille kort og se fjernsyn. Derfor mente mange soldater og værnepligtige, at deres ophold på Langelandsfortet var en lang deportation væk fra familie og venner.

Da fortet blev nedlagt efter afslutningen af Den Kolde Krig gik en gruppe i gang med at skabe et museum på stedet. Det lykkedes og den 16. juni 1997 blev Museum Langelandsfort åbnet. Formålet med museet er at forhindre, at Den Kolde Krig bliver glemt.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Den kolde krig
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer

quotesCitater
bibliographyLitteratur