v i m u . i n f o
Deutsche version

Enhedskommando © sdu

I juli 1962 blev den dansk-tyske enhedskommando Landjut etableret med hovedkvarter i Rendsborg. Det blev en succeshistorie for samarbejdet mellem de to lande i efterkrigstiden. Hundredvis af officerer og tusindvis af soldater og værnepligtige lærte hinanden at kende.

"I militær henseende må Danmark-Slesvig-Holsten betragtes som en helhed over for en trussel fra Øst ...". Det var begrundelsen for, at der i begyndelsen af 1960’rne blev etableret en dansk-slesvig-holstensk enhedskommando. En beslutning der set ud fra et militært synspunkt var afgørende, men som politisk set var mere problematisk.

Hovedkvarteret for "Allied Land Forces Schleswig-Holstein and Jutland" – normalt blot kaldt Landjut eller Enhedskommandoen – blev oprettet den 1. juli 1962 i Rendsborg. Det skete efter lang tids dansk debat. NATO´s øverstbefalende i Europa – den amerikanske general Lauris Norstad – havde siden sin tiltrædelse i 1956 arbejdet hårdt for, at det skulle ske. Og fra 1959-60 var det dansk-tyske militære samarbejde i realiteten etableret.

Landjut var et formaliseret samarbejde mellem de danske militære styrker i Jylland og de tyske militære styrker i Slesvig-Holsten. Det omfattede alle tre værn; Hær, flåde og luftvåben. Hovedkvarteret var det første i NATO, hvor officerer fra flere nationer skulle arbejde tæt sammen. Det var et dansk krav, at det skulle ligge i Slesvig-Holsten, fordi man ikke ville have tyske officerer boende i Danmark.

Den danske socialdemokratisk-radikale regering havde store overvejelser, inden den i november-december 1961 accepterede Enhedskommandoen. Forud var gået år med interne diskussioner. Regeringen under Viggo Kampmann var mildt sagt kritisk over for NATO og Tyskland. Samtidig lagde Sovjet et massivt pres, og betegnede en dansk-tysk enhedskommando som en trussel vendt mod Warszawa-pagtlandene.

Når Landjut alligevel blev oprettet skal det ses i lyset af flere forhold. Især byggeriet af Berlin-muren i midten af august 1961 var afgørende for, at den danske regering til sidst gav sig. Samtidig blev det mere og mere åbenlyst, at forsvaret af Slesvig-Holsten og Jylland hørte sammen. Og hvis der ikke formelt blev oprettet en enhedskommando så risikerede man, at Tyskland reelt blev bestemmende. Det skyldtes, at forsvaret af Slesvig-Holsten udviklede sig stærkere end forsvaret af Jylland.

Fra dansk side var det et krav, at der skulle være dansk ledelse af Landjut. Derfor var generalmajor F.B. Larsen chef i de første tre år, med den tyske brigadegeneral Zawatzsky som næstkommanderende. Men med en bestemmelse om, at cheferne fremover skiftevis skulle være danske og tyske.

Fælleskommandoen i Rendsborg blev en gedigen succes. Politisk var den efterhånden med til at opbygge et tillidsforhold mellem landene. Det hang også meget sammen med, at det danske socialdemokrati under Jens Otto Krag og Per Hækkerup så langt mere positivt på NATO, Europa og Tyskland, end forgængerne. Samtidig fik det uvurderlig betydning, at SPD og Willy Brandt fra 1966 kom med i regeringen og fra 1969 fik kanslerposten.

Det var dog af større betydning, at hundredvis af officerer fra de to lande kom til at arbejde sammen i længere perioder. Det var med til at ændre opfattelsen af de andre. Især det danske syn på tysk militær ændrede sig markant gennem de 35 år fælleskommandoen eksisterede.

Det skal holdes sammen med, at mange tusinde menige og værnepligtige lærte hinanden at kende under talrige øvelser. Det var stærkt medvirkende til, at den danske befolkning efterhånden kom til at se på Tyskland som en allieret – ikke som en fjende. Og lærte at acceptere, at soldater fra Bundeswehr var på øvelse i Jylland, fordi det havde stor betydning for den danske sikkerhed.

Den dansk-tyske enhedskommando med hovedkvarter i Rendsborg blev efter Den Kolde Krigs ophør i 1989 brugt som en slags "rollemodel" for det militære samarbejde med Polen. Ved at trække på erfaringerne fra Landjut skulle samarbejdet med den tidligere fjende etableres. Først under ”Partnerskab for fred” og fra 1997 som NATO-alliancepartnere. Derfor blev hovedkvarteret i 1999 flyttet fra Rendsborg til Szczesin.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Den kolde krig
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
videoVideo
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
lexiconLeksikon
sourceKilder
quotesCitater
bibliographyLitteratur