v i m u . i n f o
Deutsche version

Grænsependlere © sdu

Siden midten af 1990´rne er antallet af grænsependlere steget voldsomt. Det skyldes at arbejdsløsheden har været høj i Slesvig-Holsten, mens arbejdsgiverne i Syddanmark har manglet arbejdskraft. Der gøres meget for at flere vil vælge at pendle i de kommende år.

Landegrænser og grænsehandel hænger sammen, og der har fundet handel sted hen over den dansk-tyske grænse gennem mange år. Også inden grænseændringen i 1920. Størrelsen afhænger af en række økonomiske og politiske forhold. Altså af priserne på forskellige varer og tjenesteydelser og af landenes lovgivning og grænsekontrol. Derfor ændrer grænsehandlen sig hele tiden. Både med hensyn til handlens samlede omfang og med hensyn til, hvilke ting der købes og sælges.

I perioden fra afslutningen af Første Verdenskrig til grænsen blev flyttet i sommeren 1920 var der økonomisk ragnarok i Slesvig-Holsten. Mange tyskere og tyske firmaer valgte at flygte til Nordslesvig, og mange valgte at indskyde penge i nordslesvigske pengeinstitutter. Det skyldtes en forventning om, at værdierne kunne sikres bedre i den nye danske landsdel end i det urolige Tyskland. Før og efter grænseændringen var firmaerne interesseret i at flytte varer til Sønderjylland, fordi priserne generelt var højere i Danmark end i Tyskland.

Grænseændringen i 1920 førte altså til et akut problem for den svage tyske Weimar-republik. Den måtte lukke hullerne, for at undgå at varer, maskiner, penge og arbejdskraft flygtede ud af landet. Omvendt søgte man også at sælge produkter til udlandet, blandt andet ved at bruge inflationen til at skabe billige tyske varer. Det var Danmark ikke interesseret i. For den danske regering var det vigtigt, at den nye dansk-tyske grænse blev lukket for grænsehandel og grænsetrafik. Det var naturligvis uholdbart i længden, fordi dansk velfærd var og er afhængig af udenrigshandel.

Efter afslutningen af Anden Verdenskrig var der stor mangel på fødevarer i Slesvig-Holsten, mens der i Danmark var rigeligt at spise. Alligevel gik grænsehandlen i stå, fordi der syd for grænsen ingen penge var at købe for. Der blev kun leveret fødevarer til de allierede besættelsestropper, og lidt mad direkte til de dansksindede i Slesvig.

Først i løbet af 1950'rne begyndte grænsehandlen igen at komme i gang. Det var der interesse i på begge sider. I Danmark hentede nordtyskere hovedsageligt smør og andre fødevarer, der både var bedre og billigere end de tyske varer. Interessen var så stor, at færgerne på Flensborg Fjord på tysk blev kaldt Butterboote - smørbåde - fordi mange af passagererne skulle til Danmark og købe fødevarer.

Den danske handel over grænsen har dog i efterkrigstiden været langt den største. Det skyldes mest, at varepriserne i lange perioder har været betydeligt lavere syd for grænsen end på den nordlige side. En vigtig årsag har været, at de danske afgifter på øl, vin, spiritus og cigaretter gennem mange år har været betydeligt højere end de tyske. Derfor er der fortsat mange danskere, som tager til grænsebutikkerne langs den dansk-tyske grænse for at købe disse varer samt sodavand og slik.

Danske toldere og politiet førte tidligere streng kontrol ved grænsen. Det skyldtes at der var begrænsninger på, hvor mange varer man måtte have med over grænsen. Grænsekontrollen blev fjernet i 2001, og der foretages nu kun stikprøvekontroller. Samtidig er Danmark blevet tvunget til at åbne mere op for grænsehandlen, så man i dag må medbringe mange varer. Derfor har den danske regering valgt at nedsætte afgifterne på en række af de varer, som danskerne typisk køber i grænsebutikkerne. Samtidig har Tyskland øget afgifterne på cigaretter. Det har fået grænsehandlen til at falde mærkbart siden årtusindeskiftet.

Grænsehandlen har ført til, at der er bygget nogle store handelscentre lige syd for grænsen. I Sønder Løgum, Harreslev og på Femern er mange mennesker beskæftiget med at sælge varer til de danske kunder. De fleste af butikkerne er ejet af danskere, som har sat handlen i system. Handlen har også været til gavn for kroer og restauranter ved grænsen.

En ulempe ved grænsehandlen har været, at butikkerne i det sydlige Jylland har mistet kunder og omsætning. Danskernes indkøb i Slesvig-Holsten har også været afgørende for, at regeringen løbende har nedsat en række afgifter. Kritikere af det anfører, at det har været med til at øge det danske forbrug af usunde varer som øl, vin, cigaretter, slik og sodavand.

Diese Geschichte erscheint in folgenden Themen:
EU
Grænser
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFallbeispiele
multimediaMultimedia
photosAbbildungen
quotesZitat
lexiconLexikon