v i m u . i n f o
Deutsche version

(De-)stabilisering © sdu

Den politiske og sociale udvikling i Danmark og Tyskland var meget forskellige efter afslutningen af Første Verdenskrig. Danmark gik i en stabil retning, mens forholdene i Tyskland og Schleswig-Holstein blev mere og mere ustabile. Baggrunden for denne forskellige udvikling skal i høj grad søges i, hvad der skete før og under krigen.

Første Verdenskrig havde meget forskellige konsekvenser for Danmark og Tyskland. Tyskland var krigens tabende part, og oplevede i løbet af de fire år en stigende destabilisering. Danmark var ikke direkte involveret i krigen. Socialt og politisk fortsatte den stabilisering, der var startet længe før krigens udbrud.

Den national-konservative elite havde ved krigens begyndelse stort held med at overbevise det tyske folk om krigens nødvendighed. Det skulle være en afgørende prøve for den tyske nation, og krigsbegejstringen greb en meget stor del af befolkningen. Den tyske nationalfølelse nåede dermed et højdepunkt i 1914, og det lykkedes at få Socialdemokratiet og arbejderne til at bakke op bag krigen. I takt med at krigen trak ud, vendte dette billede fuldstændigt. Allerede i september 1916 blev der i Schleswig-Holstein indsamlet mere end 70.000 underskrifter for fred. Befolkningen vendte sig altså i stigende grad mod krigen.

Den tyske civilbefolkning måtte lide under krigen. Der var stor knaphed på fødevarer og priserne steg voldsomt. Det hang sammen med svigtende høstresultater under krigen, blandt andet fordi der var væsentlig mangel på arbejdskraft inden for landbruget. Særligt vinteren 1917/18 - den såkaldte kålrabivinter/Kohlrübenwinter - var slem, og mange mennesker i byerne sultede. Det førte til social uro. Kiel var særligt hårdt ramt, fordi byen var vokset kraftigt med den tyske flådeoprustning og med udbygningen af værfterne. Det var da også i Kiel, at de kraftigste optøjer i Schleswig-Holstein fandt sted. Også inden revolutionen i 1917/18. Krigen førte derfor til stigende destabilisering i Tyskland og i Schleswig-Holstein.

I Danmark var overgangen til fred ganske let. Landet var ikke blevet skadet under krigen, og landbrug og industri var parat til at fortsætte produktionen. Det danske demokrati havde været under udvikling siden Grundloven blev underskrevet i 1849. Folkestyret blev især styrket efter 1901, hvor parlamentarismen blev gennemført. Den politiske kamp i det danske samfund havde på den måde fundet sted gennem flere årtier under nogenlunde fredelige former. Et vigtigt element i denne forfatningskamp i sidste halvdel af 1800-tallet var, at landmænd og arbejdere i fællesskab søgte at få den politiske indflydelse, som deres stemmetal berettigede til. Folkestyret i Danmark var derfor nogenlunde robust under og efter Første Verdenskrig.

Den demokratiske stabilitet var også forankret i, at både bønder, husmænd og arbejdere var skolet i demokrati. Mange gårdmænd og husmænd havde haft et ophold på en højskole, og næsten alle var knyttet til andelsbevægelsen. Arbejderbevægelsen stod fra 1870´rne for en reformistisk politik, og Socialdemokratiet søgte at gøre sin indflydelse gældende af demokratisk vej. Derfor bakkede fagforeningerne og landbrugets organisationer op bag det danske demokrati under Første Verdenskrig.

I Danmark var der generelt stor opbakning til parlamentarismen. Kommunisterne havde forsvindende ringe tilslutning, mens Socialdemokratiet og landsfaderen Thorvald Stauning i hele mellemkrigstiden fik 30-40 % af stemmerne. Gårdmændene bakkede op bag det liberale parti Venstre, mens husmændene stemte på det socialliberale parti, Det Radikale Venstre. Borgerligt nationale grupper, der ikke var svorne tilhængere af demokratiet, støttede Højre/Det Konservative Folkeparti, hvor de blev parlamentarisk indkapslet. I kriseårene i 1930´rne fik utilfredse arbejdsløse og landmænd luft for deres mishag ved at støtte henholdsvis kommunisterne og den yderliggående agrare bevægelse, Landbrugernes Sammenslutning (LS). Samlet var det dog krusninger, og mere end ni ud af ti vælgere støttede frem til Anden Verdenskrig de fire gamle demokratiske partier.

Det er på den baggrund rimeligt at opstille meget to forskellige udviklingsretninger nord og syd for grænsen. Danmark gik mod stabilitet - socialt og politisk. Tyskland og Schleswig-Holstein gik derimod mod uro og destabilisering under Første Verdenskrig. En udvikling der blev forstærket efter krigen under Weimar-republikken.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Revolution 1818-1920
Monarkier
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
sourceKilder
imageBiografier
lexiconLeksikon