v i m u . i n f o
Deutsche version

Børnerepublikker © izrg

Arbejderbørn omdannede på egen hånd teltlejre til socialistiske "børnerepublikker" for gennem praksis at lære det unge Weimar-demokratis principper at kende

I maj 1927 holdt den unge Andreas Gayk et foredrag i den socialistiske dannelsesforening Neue Gemeinschaft i Kiel. Temaet var den forestående store teltlejr for arbejderbørn. Man ventede, at mere end 2.000 børn ville ankomme til Kiel. Gayk var den slesvig-holstenske formand for den socialistiske og reformpædagogiske organisation, Kinderfreunde (Børnevenner), som arrangerede aktiviteter for arbejderbørn. Formålet med den planlagte teltlejr var den åndelige og moralske opdragelse af børnene til ansvarlige republikanere og socialister. Børnene skulle lære den unge Weimar-republiks demokratiske system at kende og selv prøve at tilrettelægge en "børnerepublik".

Dette ambitiøse mål blev omsat af Børnevennerne: I fire uger udlevede 2.300 børn fra store dele af Tyskland, Østrig og Tjekkoslovakiet deres eget lille demokrati i en teltlejr i parken ved godset Seekamp, nord for Kiel. Børnene bar selv ansvaret for "deres" Republik Seekamp. De voksne hjælpere trådte kun til som rådgivere. Lejren fik en demokratisk forfatning: Hvert telt, der omfattede 16 børn og en voksen hjælper, valgte en formand eller forkvinde, der repræsenterede teltet i et landsbyparlament. Hver af disse landsbyer, der bestod af ca. 15 telte, sendte så igen en valgt repræsentant til Lejrparlamentet, der havde sin Lejrpræsident, en Lejrformand og ministre for specielle områder som fødevarer og post. Hver uge måtte formændene og parlamentarikerne møde deres vælgere direkte - der var ikke tale om hierarkiske lederroller. Med hjælp fra de voksne praktiserede børnene og de unge lejrens fuldstændige selvforvaltning. Det gjaldt udtrykkeligt om at undgå kadaverdisciplin, men i stedet at fremelske selvbevidste, ansvarsfulde og demokratiske unge mennesker.

Børnene fik samtidigt ubekymrede feriedage i den frie natur. For ud over indlæringen af de demokratiske principper gav denne ferie storbyens arbejderbørn et pusterum fra en ofte vanskelig hverdag. Arbejderbørnene var forfordelt i forhold til borgerstandens børn og udsat for betydelige belastninger: en ofte mangelfuld ernæring, dårlige boligforhold, som regel kun adgang til den basale folkeskole og tidligt erhvervsarbejde. En styrkelse af børnenes selvbevidsthed og stolthed over at tilhøre sin egen klasse hørte også til børnerepublikkens formål: "De røde falke er arbejderbørn! Og de er stolte af det!"

Da børnene efter fire uger forlod teltene, anså man det demokratiske eksperiment for at være lykkedes. I de følgende år organiserede Kinderfreunde flere socialistiske børnerepublikker rundt om i Tyskland, også på ny i Slesvig-Holsten: I 1930 kom 3.000 arbejderbørn til Brodten ved Lübecker-bugten, og i 1932 blev der afholdt en børnerepublik i Glücksstadt ved Niederelbe og en anden på den lille Ochseninsel i Flensborg Fjord, hvor der blev arrangeret et møde med den danske arbejderungdom fra Sønderborg.

Medlemmerne af Kiels og Lübecks arbejderbevægelse støttede kraftigt op om børnerepublikkerne i 1927 og 1930. De tilbød børnene husly et par nætter, arrangerede besøgsdage i teltlejren og sørgede også for mad og drikke. Den socialdemokratiske avis Volkszeitung skrev regelmæssigt om børnerepublikkerne. I 1927 overlod Kiel teltpladsen til Børnevennerne, den tyske jernbane stillede særtog til rådighed, og endog den tyske marine ydede organisatorisk hjælp. På den måde var disse teltlejre ikke kun arrangeret af socialistisk arbejderungdom, men også støttet af stats- og by-myndigheder. Højtstående repræsentanter for Weimar-staten tog denne demokratiets skole alvorligt: Prøjsens indenrigsminister, Carl Severing, holdt tale i Seekamp, og ved børnerepublikkens åbning i Lübecker-bugten i 1930 talte det kendte SPD-Rigsdagsmedlem, Julius Leber.

Seekamps afskedsparole forblev imidlertid en pædagogisk drøm: "Vi er den kommende verdens bygmestre! ... Vi omdanner ikke blot skønne steder til børnerepublikker: vi gør hele Tyskland til én stor, rød, socialistisk republik, og enhver, der bor deri, skal kunne leve glad og lykkelig."

Børnerepublikkerne forsøgte omkring 1930 at præge en fremtid, der dog ikke indtrådte, heller ikke selv om tusinder af arbejderbørn med succes havde praktiseret og lært demokratiet.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Revolution 1818-1920
Ungdom og skole
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
videoVideo
sourceKilder
quotesCitater
imageBiografier
lexiconLeksikon