Lauenburg ved Elben den 29. april 1945.
Natten før havde britiske enheder krydset Elben, opført fire midlertidige broer og indtaget Lauenburg. Det militære forsvar af byen havde kostet 1.000 menneskeliv i de sidste aprildage. Fotoet er taget af en britisk krigskorrespondent og viser i forgrunden de afslappede britiske sejrherrer omkring deres militærkøretøj, mens man i baggrunden ser de tyske soldater vandre i krigsfangenskab. De fleste virker deprimerede, men enkelte ser roligt smilende ind i kameraet.