Foto fra 1915 af Nedergade 27 i Odense. Ejendommen blev brugt til arbejderbolig for ansatte på Blumensaadts sæbefabrik. Fotograf: Hugo Matthiessen.
Der er stadig mange gamle arbejderboliger i de byer, hvor industrialiseringen tog fart i sidste halvdel af 1800-tallet. Der er dog også mange huse, som er blevet revet ned i mellemtiden. Det gælder blandt andet Nedergade 27 i Odense. I løbet 1960'rne og 70'rne blev mange af de gamle arbejderkvarterer saneret - mange steder ganske hårdhændet.