Frederik VII. (1808-1863).
I årene 1826-28 deltog Grev Andreas Conrad Rantzau på en større europarejse, som kronprins Frederik – fra januar 1848 kong Frederik VII – foretog. Rantzau fik her udstillet mange af kronprinsens negative egenskaber. Det gjorde, at han efterfølgende var negativt kritisk indstillet over for Frederiks evner til at regere helstaten. Da greven døde i 1845 oplevede han ikke, hvordan helstaten blev kastet ud i borgerkrig kort efter Frederik var blevet konge.