Litografi af hjuldampfærgen "Caledonia" der i 1819 blev indsat på ruten mellem København og Kiel.
Hjuldamperen Caladonia blev allerede i 1819 indsat på ruten mellem København og Kiel. Det understreger den betydning Slesvig-Holsten havde i den danske helstat. Færgen blev købt i Glasgow i Skotland. I 1824 blev en anden færge købt samme sted, som under navnet Prindsesse Wilhelmine kom til at sejle mellem København og Lübeck.