Partisanbekæmpelse

Bekæmpelse af partisaner i de besatte områder. Partisanerne havde ikke officiel kombattant-status og var derfor ikke beskyttet af Geneve-konventionen, men førte deres krig illegalt i form af modstandsaktioner mod besættelsesmagten. Den tyske partisanbekæmpelse foregik til dels i en folkeretslig gråzone, men for det meste gik den for vidt og blev ofte kun anvendt som et påskud for drabsaktioner, der var begrundet i andre motiver. Det var særligt i landområderne inden for Reichskommissariat Ostland, at man registrerede partisankampe og -aktiviteter. Bekæmpelsen heraf blev klassificeret som "politimæssige foranstaltninger", hvilket i de besatte sovjetiske områder betød, at arresterede frihedskæmpere eller blot mistænkte blev henrettet. Værnemagten og politistyrker oprullede systematisk "bandeområderne" og foranstaltede "gengældelsesaktioner", såsom ødelæggelse af hele landsbyer og massehenrettelser af pågrebne og gidsler. Grænsen mellem partisanbekæmpelse og massemord på kommunister, sigøjnere og jøder var flydende.