Samlebetegnelse for alle de kommunistiske udbrudsgrupper, der i 1970´rne udgik fra den udenomsparlamentariske opposition (APO). De var fælles om at orientere sig mod Mao Tse-tungs kinesiske kommunisme. De mest betydelige K-grupper var "Kommunistische Partei Deutschlands/Marxisten-Leninisten" (KPD/ML) og i Nordtyskland "Kommunistische Bund" (KB). K-grupperne talte i perioder 15.000 medlemmer, men lå ofte i voldsom indbyrdes strid. En del af medlemmerne fandt i begyndelsen af 1980´rne vej til partiet De Grønne.