Almindeligvis defineret som den virkelighedsnære fremstilling af genstande, begivenheder eller mennesker. Realismen som litterær periode - placeret mellem romantikken og naturalismen, d.v.s. cirka mellem 1850 og 1880 - er kendetegnet ved dens forsøg på upartisk at betragte og beskrive virkeligheden; i stedet for subjektive oplevelser og sværmerisk-ideologiske fremstillinger.