v i m u . i n f o
Deutsche version

Plakat

Das Plakat entstamme "der Erfindung und Hand eines bisher gänzlich Unbekannten, des 21jährigen Flensburgers Herbert Marxen, dem damit gleich zu Beginn seiner Entwicklung der Weg geebnet werden soll, auf dem seine Begabung fortschreiten kann. Dies Werk ist neu und kühn, vielleicht erscheint es an Altem hängenden Augen zu keck. Aber gerade die Plakatkunst verlangt nach Außergewöhnlichem. Auch lässt sich die starke einheitliche Anlage des Ganzen, der Wille zur Form ohne weiteres erkennen. Abseits von allen Lokalgepflogenheiten biederer Stadt - und Landgemeinden wird hier gewagt, dem neuen vorwärts drängenden Kulturwillen eine eigene einmalige auffallende Formung zu verleihen. Das Plakat wird Rätsel aufgeben, aber den frischen Wagemut liest jedes Auge ihm sofort vom Blatt."

Das "Flensburger Annoncenblatt" versucht so im Mai 1922 um Verständnis für den jungen Künstler Herbert Marxen zu werben, der wegen seines Plakatentwurfs zu den "Nordmarktagen" stark in die Kritik geraten ist.

Ganz anders äußert sich am 10. Juni 1922 "Ein echtes Fördemädchen" in der "Schleswigschen Grenzpost" zu dem Plakat und zu seiner Erläuterung dazu, die in der "Flensburger Zeitung" erschienen ist:

"Danach soll das schielende Mondkalb mit dem ausgelaufenen Gehirn, das wir bis dahin für ein mißlungenes Selbstporträt hielten, ein frisches Fördemädchen darstellen. Also wir sind in seinen Künstleraugen Karikaturen, ohne Leib und Seele! Ohne auf die übrigen bildlichen Darstellungen weiter einzugehen, möchten wir der verantwortlichen Stelle dringend raten, ihren Schützling während der Festtage in einem sicheren Gewahrsam unterzubringen, da er sonst möglicherweise der Gefahr ausgesetzt wäre, eine unangenehme Bekanntschaft mit den 'liebevollen Armen’ der schwer beleidigten Fördemädchen zu machen, die dann ganz gewiß mehr Muskelkraft verraten dürften, als in den blauen Walrosszähnen auf dem Prachtgemälde zum Ausdruck kommt."

Plakaten stammer fra "en indtil nu ganske ukendt, den 21-årige flensborger Herbert Marxens ide og hånd, og hermed bør vejen for hans videre udvikling være banet lige fra starten, så hans talent fortsat kan gøre fremskridt. Dette værk er nyt og dristigt, måske fremstår det i gamle tunge øjne endda for dristigt. Men netop plakatkunsten kalder på det usædvanlige. Den stærke sammenhængende anlæggelse af helheden, viljen til form lader sig også uden videre opfatte. Uden hensyn til alle retskafne by- og landssognes lokale skikke bliver der her vovet at give den nye fremstormende vilje til kultur en egen enestående bemærkelsesværdig udformning. Plakaten vil stille en gåde, men ethvert øje læser straks hans friske vovemod direkte fra bladet."

Således forsøgte Flensburger Annoncenblatt i maj 1922 at appellere til forståelse for den unge kunstner, Herbert Marxen, der var blevet udsat for voldsom kritik på grund af hans plakatudkast til "Nordmarktagen".

Den 10. juni 1922 udtrykte "en ægte fjordpige" sig helt anderledes i Schleswigschen Grenzpost om plakaten og hans kommentarer dertil, som var at finde i Flensburger Zeitung.

"Derefter skal den skelende idiot med den udtømte hjerne, som vi indtil nu troede var et mislykket selvportræt, forestille en frisk fjordpige. Vi er altså, i hans kunstnerøjne, karikaturer uden liv og sjæl! Uden at gå videre ind på de øvrige billedlige fremstillinger vil vi indtrængende råde den ansvarlige myndighed til at anbringe sin protegé et sikkert sted under festdagene, da han muligvis ellers vil blive udsat for faren ved at gøre et ubehageligt bekendtskab med de meget fornærmede fjordpigers "kærlige arme", som så helt sikkert vil afsløre mere muskelkraft, end der kommer til udtryk i pragtmaleriets blå hvalrostænder."

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.