"Racekundskab"
Racekundskab og arvelighedslære.
En skoletavle til undervisning i racehygiejne viser en mand mellem to kvinder: en mørkhåret, ikke-arier til venstre og en blond arier til højre. Det ideologiske budskab lyder: hvis manden vælger et blandingsægteskab resulterer det "overvejende i efterkommere med arveligt bestemte sygdomme", åndssvage, alkoholikere og kriminelle. Det racerene ægteskab fører til normale, flittige og intelligente efterkommere og medfører den "største familielykke".