Sydslesvig

Det danske Folk maa i Spørgsmaalet Sydslesvig tage Skæbnen i sin egen Haand. Saa meget skulde vi gerne have lært af disse Besættelsens og Ydmygelsens Aar, at kun den, der sætter Livet ind skal vinde det. Vi skal have set større og mere Frimodigere Syn frem. Vi skal fra Defensiven gaa over i Offensiven. Fejlen fra 1920 skal gøres god igen. Sydslesvig skal hjem til Danmark. Danmark skal atter gaa til Ejderen. Hverken mere el. mindre. ... Visse Steder har det været paa Tale, at vi maaske nok skulde have Sydslesvig igen, men den tysksindede Del af Befolkningen skulde udvises. En saadan Fremgangsmaade kan vi ikke billige, hverken forstands- el. følelsesmæssigt. Herregud, at udvise store Kredse af en Befolkning til Tyskland, hvilke følger vilde det ikke faa? Den onde Sæd vilde hermed være saaet. Mange af de udviste vilde ikke helme, før de paany sad i Hjemstavnen, og denne skulde saa, mere sikkert end nogensinde være tysk.
       Prøv ej heller at realisere en Udveksling af Danske og Tyske henover Grænserne. Noget saadant er maaske gørligt, naar det drejer sig om Italienere og Østrigere, om Grækere og Tyrker, men ikke, hvor Talen er om to saa racemæssigt nært beslægtede Folk som det danske og det tyske. Kender man lidt til Forholdene i disse Egne, ved man ogsaa, at Skillelinierne Gang paa Gang maa trækkes tværs igennem Familierne. En Fader er f.Eks. dansk, og den ene Søn dansk, den anden tysk o.s.fr.
       Nej lad Menneskene sidde paa deres Gaarde, i Butikker, Værksteder m.m. De skal saa langsomt, uden Vold eller List, gøres fortrolige med dansk Kultur, gøres bekendt med den Kendsgerning, at de som oftest er af god gammel dansk Slægt. Den slumrende Danskhed skal atter vækkes til live. ...
       Vi vil en dansk Fremtid i Sydslesvig. Men dette kræver, at hver eneste Dansker nu kender sin Plads. Grænsekamp er noget, der skal føres hver eneste Dag. Hvor katastrofal er den Misforståelse, "at Grænsen jo blev lagt fast i 1920, og saa er der ikke mere at snakke om". Det er nemlig det, der er. En Grænse ligger aldrig fastere, end Parterne selv vil. Og naar den ene Part er Tyskerne, ved man meget vel, at vi aldrig kan føle os sikre mod Overraskelser og Fremstød. Hvo ej vil dige, maa vige. Vort bedste Forsvar er Angrebet, holdt indenfor faste Rammer. Vi vil i Sydslesvig se en Danskhed vælde frem i de kommende Aar, opleve Daggryet i al dets Skønhed - om blot vi selv vil.