v i m u . i n f o
Dansk version
grenzen politik wirtschaft gesellschaft kultur meer

Egnen og indbyggerne mellem Flensborg og Dagesbll

"... Vi passerede Storkum, her talte de daarligt Tydsk, med eet aab[n]ede de et Skab, der var en Seng der laae et lille Barn. Naa, din lille Strik, min smukke Dreng! sagde en Skrdder der, nu hrte jeg de talte Dansk; ja det kunne vi Alle her, sagde de, men i nste Landsby begynder frisisk. Vi kom der, Folkene ere lidet hflige, ikke en eneste Hilse og hilsede man dem fik man et kort Nik, Ingen toge Hattene af; for at passere saa lidt af Marsken [som] mueligt gik vi ikke gjennem Leck; ved det sidste Vertshuus i Geestlandet, havde nyelig Oxholm maatte overnatte, da Veiene nu bleve ufremkommelige, Marsken begyndte; Veien var oplst Jord, Hestene sank dybt i ved hvert Skridt og saa maatte man op paa Digerne hvor Husene laae i L og hvor man ventede at styrte ned. Engene stode under Vand, saa de saae ud, som hele Ser; det Hele forekom mig at ligne noget finsk; hele Kornmarker stode i Vand efter Regnen. Valske Bnner dyrkedes meget. Husene vare alle murede med brndte Steen, men bemossede; alle Farver maatte vre paa en Malers Pallet, skulde han male disse; her var Skorstene og ikke som paa Breitenburg store Diler; Alt saa fattigere ud. Kom Kl: 12 til Dagebl, et usselt Hul; uvenlige Folk. Kysten flettet med Straa at den ei skulde slikkes bort af Blgerne, jeg saae en Mand arbeide der paa; to a tre Gange aarlig. ...".

Quelle: Det Kongelige Bibliotek; H.C. Andersens dagbog fra den 29. august 1844

Um diese Inhalte anzusehen, wird der Flashplayer 9 bentigt. Zum Download
case storyFallbeispiele
multimediaMultimedia
photosAbbildungen
sourceQuellen